‘’Yo, listen up here’s a story about a little guy that lives in a blue world’’ hamrer ud af de kæmpe højtalere, der er hejst til vejrs, så alle, både løbere og tilskuere, kan tage del i formiddagsfesten på Øster Allé i København. Himlen er blå, asfalten er i gang med at tørre med hjælp fra solens stråler og rundt lyder en summen af liv. Fra barn til gammel. Fra dansk til spansk.
Med hvert et mildt vindpust fyldes næseborene med en varm duft af kaffe. Det er søndag, men Østerbro er pakket med folk, der er kommet for at støtte dem, der er trukket i det stramme løbetøj og et nummer på maven.
En af de, der har deltaget i Copenhagen Half Marathon og gjort sig fortjent til klapsalver og klap på ryggen, er Jens Buch.
Ligesom talrige andre løbere med medaljen svingende fra side til side på brystkassen er Jens gået ind i Fælledparken, der ligger lige ved målstregen.
‘’Jeg er 63 år gammel, og jeg blev så dansk mester i min aldersklasse’’ kommer det uden tegn på at være forpustet eller betydeligt presset fra den slanke og trænede ældre herre.
Sammen med sin kone er Jens taget fra Esbjerg for at kunne deltage i halvmarathonet.
Selvom Copenhagen Half kun har afholdt fem halvmarathon, så er det Jens’ 44 halvmarathon.
Med en imponerende tid på 1:22:08 kom han på 2. pladsen i en gruppe med 427 andre løbere i aldersgruppen 60-64.
Selvom Jens er øvet i, hvordan man bedst muligt fører det ene ben foran det andet i et højt tempo, så betyder det stadig meget for ham, at folk dukker op med god energi, flagrende flag og høje glade stemmer.
‘’Det er fantastisk. Publikum er simpelthen halvdelen af det’’ siger han med smilehullerne trukket frem.
Med ikke én eneste dråbe piblende fra panden eller overlæben og ingen tegn på forpustethed, tager Jens sig til armen, hvor en lang frisk dråbe af blod glider ned. Det har dog ikke slået ham ud. Nogle ville formentlig køre hjem og tage en velfortjent lur efter 21.096 km, men ikke Jens.
‘’Jeg skal lige rense mit sår, og så skal vi hjem til Esbjerg og forberede til min kones fødselsdag i morgen’’ siger Jens og tager sin kone i hånden og bevæger sig væk fra larmen af løbere, musik og klap.