De sidste 16 år har præsident Aleksandr Lukasjenko dikteret, hvad og hvordan nyhederne skal bringes til den almene hviderusser. De fleste medier i Hviderusland er ejet af staten, men nogle mindre medier forsøger ihærdigt at få et andet billede frem af den tidligere sovjetiske republik. 12 journalister og en tolk talte om netop dette på journaliststudiet i Odense.

   Der er umiddelbart ikke mange fordele ved at være ansat hos et uafhængigt medie. De får ingen sundhedssikring. Deres lønninger er lave, og de kan aldrig vide sig sikre. Journalisterne hos de store statslige medieorganer har alt dette, men mangler noget meget essentielt. Frihed. Friheden til at skrive om hvad de vil, og hvordan de vil. Den frihed som danske journalister tager for givet og som er særdeles aktuel, nu hvor Muhammed-tegningerne har fem års jubilæum. Den frihed besidder de heller ikke hos de uafhængige medier. Men de kæmper.

   De vil ikke tjene en præsident som de ikke respektere, siger en kvindelig journalist med et spinkelt ydre. Hun fortsætter:

 ”Jeg vil leve på en anden vis. Jeg vil det bedre for mit land”

Det er ikke uden fare, at ville de bedre for ens land. De seneste 15 år er ca. 40 aviser blevet lukket fortæller den lille forsamling af journalister og flere kritiske journalister er sporløst forsvundet.

En anden kvindelig journalist udtaler:

”Man bliver nød til at vælge vej i journalistikken. Man bliver nød til at vælge, hvilken type journalist man vil være”.

Derfor lever de uafhængige journalister heller ikke i frygt. Det er den virkelighed de har valgt at leve i. De er altid i fare, men det kan de ikke gøre noget ved.

   Helt så slemt mener de ansatte hos de statsejede medier dog ikke tingene står til. De kan manøvrere indenfor et afgrænset spillefelt, forklarer en udenlandskorrespondent for en landets største medier. Derfor kan de indirekte kritiserer præsidentens beslutninger. Dog aldrig selve præsidenten, pointerer den kække mandlige journalist hurtigt.

  Blandt de uafhængige medier er der ikke stor respekt for de journalister der arbejder for de statsejede medier. De arbejder imod de uafhængige mediers dagsorden, som er at give befolkningen den anden side af præsidentens ord. Give dem de oplysninger, som præsidenten ikke ønsker de skal få.

   For eksempel skrev en uafhængig avis om farerne ved svineinfluenza, hvilket de statsejede medier ikke gjorde, da præsidenten ikke ville skabe panik. De skrev om et lille barn, som var dødeligt syg. Dette resulterede i en advarsel fra regeringen. To advarsler og avisen lukkes.

   De uafhængige medier kæmper videre. Men indtil videre er ændringerne svære at få øje på, som en nedtrykt journalist udtrykte det. Ytringsfriheden vil kun komme frem, hvis der kommer en ny præsident til magten.

   Den hviderussiske valgkamp er netop startet.