Mælkekartonens vej fra mejeriet til skraldespanden, korrekt sortering af affald på skolen og derhjemme er blot nogle af de ting Provstegårdskolens elever har beskæftiget sig med i løbet af ugen.  Alle skolens klassetrin- fra børnehaveklassen til niende har i løbet af skolens såkaldte fordybelsesuge lært om skralds indvirkning på miljøet. Som en del af den landsdækkende kampagne Dansk Naturvidenskabsfestival har skolen brudt det faste skoleskema op, for at fordybe sig i et naturfagligt emne.

Festivalen arrangeres af Dansk Naturvidenskabsformidling og sætter hvert år fokus på de naturvidenskabelige fag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Festivalen skal være med til at styrke børn og unges kendskab til naturvidenskab og samtidig skærpe deres interesse for feltet.

Tid til fordybelse

Fordybelsesugen har positive konsekvenser for lærere, elever og ikke mindst miljøet.

- Det kan nemlig være rigtigt positivt for læreren. For mange naturfagslærere så er det jo den rigtige måde at undervise på. Det er svært sådan at acceptere at man er sat ind i et skema. For eksempel i biologi - altså vi har naturen lige omkring os, en skovsø og så videre. Men når man har 45 minutter, så gør man det ikke. Fortæller fysiklærer på Provstegårdskolen Freddy Jenrich, der er idemand bag denne fordybelsesuge. Han glæder sig over, at hele skolen har deltaget og at både ledelsen og hans lærerkollegaer, der underviser i fag som dansk og engelsk, har taget så godt imod udfordringen.

Netop de ikke-natuvidenskablige læreres lyst til at deltage i udbredelsen af naturvidenskaben er vigtig påpeger Mikkel Bohm, direktør i Dansk Naturvidenskabsfestival .

- Samspil og tværfaglighed er blandt andet centralt i denne sammenhæng. Og det er samtidig med til at inspirere undervisningen i en udstrækning, der forhåbentlig rækker langt ud over selve festivalugen

Skærpet lyst                            

Ifølge Jenrich har fordybelsesugen og dermed Dansk Naturvidenskabsfestival været en succes. I løbet af ugen har flere af klasserne besøgt genbrugsstationer og papirfabrikker. Dette er alt sammen ting børnene genkender fra deres hverdag og som, ifølge Jenrich, er relevante for hverdagen.  Han mener at ugens intensive fokus på skrald har pirret de unges interesse for naturvidenskab.

- Det er jo dybest set det man altid går og drømmer om, når man er fysiklærer eller kemilærer, at der er nogle der siger: Yes, det her, det er sjovt.

Jenrich bakkes op af en af skolens elever, 14-årige Rasmus Kristiansen fra 9.b. Skolens ældste klassetrin har i ugens løb beskæftiget sig med, hvor meget skrald der skal til for at producere nogle af hverdagens goder som lamper og brødristere.

- Det der med at du kan komme ud og selv røre ved tingene, og ikke bare høre om hvad det er. Det lærer jeg meget mere ved end bare at sidde og høre om det.  

Han bifalder at skemaet har set anderledes ud i løbet af ugen og at der dermed kun har været fokus på et fag.

- Jeg vil gerne ud og opleve noget, bruge mine hænder, få det mere praktisk ud. Og det synes jeg vi er for dårlige til at få presset ind i det normale skoleskema.

Fokusset på miljø og skrald slutter ikke for skolens lærere og elever når det normale skema vender tilbage. Provstegårdskolen har nedsat et miljøråd som fremadrettet skal arbejde med, hvordan skolen kan spare på papiret, sorterer madaffald og dermed gøre en indsats for miljøet.