Turbomotoren brummer lidt, da jeg drejer nøglen. De sportslige instrumenter lyser op. Resten af kabinen er meget intim med den mørke himmel og de sportslige kontakter. Jeg griber om den store aluminiumsknop, som Alfa Romeo har knaldet ned over gearstangen.Jeg sætter Giulietta’en i det første af seks lækkert afstemte gear.
Jeg mærker med det samme, at 170 HK er rigeligt til at trække den 1,4 tons tunge bil. 0-100 skyder jeg forbi på 7,8 sekunder. Topfarten når jeg ikke på denne test, men den er angivet til 218 km/t. Jeg tror på Alfa Romeo.
Giulietta’ens DNA
Lige foran gearstangen sidder en knap. På den står ” D-N-A”. Den knap bestemmer, om du skal have en rigtig sjov dag i din Giulietta eller bare en sjov dag. Som standard står knappen på ”N”. Det står for ”Normal” og giver styretøjet en meget let gang, måske en anelse for let til min smag. Styringen her er dog velegnet til bykørsel og parallelparkeringer.
Sætter du derimod knappen på ”D”, som står for ”Dynamic”, er køreoplevelsen en noget anden. Her strammer styretøjet op, speederresponsen bliver lynhurtig og de 305 mm store bremseskiver på forhjulene griber fat mere kontant. Den sidste funktion står for ”All weather” og er kun beregnet til meget vådt eller glat føre. DNA er en sjov funktion – og når dagen er omme, vil man ønske, at den startede i ”Dynamic” hver gang.
Forførende fræk
Når det kommer til udseendet på Alfa Romeo Giulietta, er jeg solgt. Den trekantede kølergrill skaber referencer til den gamle Giulietta fra 1954. De ovale forlygter er flotte med LED-teknologi og bagenden taler også til din indre modefreak.
Håndtagene på de bagerste døre er, ligesom på den gamle 156, skjulte. Fin detalje. Sidespejle af aluminium slutter det forførende frække designbillede.
En robust kabine
Kabinen i Giulietta’en virker gennemført. På midterkonsollen er der mere aluminium. Tre store drejeknapper justerer klimaanlægget. Derudover har Giulietta’en læderrat, fartpilot og brugervenlig radio. Trods lidt ujævn vejbelægning flere steder, er der ingen raslelyde, som irriterer.
Bilen er samtidig rigtig komfortabel, selv i ”Dynamic”, og sæderne sidder du godt i -både foran og bagi. Testbilen er udstyret med en ”Sportivo” udstyrspakke til 33.000, som består af 18 tommer alufælge, sideskørter og dellæder på alle sæder. Skal man finpudse sin frække italienske partner, så er denne udstyrspakke et godt valg.
Konklusion
Det er svært ikke at smile, når man stiller Alfa Romeo Giulietta til hvile efter en køretur. Den griber ind under huden på dig, og i ”Dynamic” leverer bilen fantastisk underholdning.
Udseendet kan kun få være imod. Eneste minusser er det noget lette styretøj i ”Normal”. Og så var testforbruget, trods fornuftig kørsel, på 12,2 km/l. Ikke just en miljøvogn.
Bilen står, i Distinctive-version, til 329.500. kr., hvilket, taget underholdningsværdien i betragtning, er fair. Udsynet bagud er dog noget hæmmet, især på grund af c-stolpen. Det var lidt af en udfordring ved bykørsel med cyklister.
Plusser
Minusser
- Lidt løst ratgang i funktionen ”Normal”
- Forbruget imponerer ikke
- Udsyn bagud
Når nogen kommer til skobutik med henblik på at købe nogle behagelige og gode sko det første navn,