Det skulle lyde så smukt: at gå i det Kongelige Teater eller Operahuset og høre en flere timer lang opera. At sidder dér på sin plads og lade sig tryllebinde af musikken og sangernes kundskaber. Og ja, det er imponerende, hvad oparasangerne kan med deres stemmer, men hvor trist det end er at måtte tilstå, så er musikken altså kedelig. Eller rettere sagt, den er for lang. Efter at have siddet solidt plantet på de billigeste pladser i to timer, begynder man/jeg at glæde sig/mig til at komme ud af salen. Til at komme hjem og skrue op for min rockmusik!

De gange jeg har udfordret min egen smag og bevæget mig ind for at høre opera, har jeg forsøgt at lade mig tryllebinde af musikken og glemme alt om det skuespil, der udfolder sig på scenen. Men ak, det fungerer bare ikke. Jeg kan ikke