Hver fredag danner X-faktor rammen om noget der mest af alt minder om en begravelse. Udstemte deltagere tager hulkende afsked med de to millioner seer, der trofast følger med hjemme fra stuerne. Men hvorfor ligner disse udstemninger mest af alt en tragedie? De udstemte talenter burde hæve armene over hovedet af lettelse...
Med mindre at de musikalske ambitioner ikke rækker højere end Popstars-Jon, lille Simone fra Stjerne for en aften eller den dynamiske EyeQ-gruppe, så burde deltagerne i årets udgave af X-faktor se fredagens udstemning som deres karrierers redningsplanke.
Selvom X-faktor uden tvivl er den optimale opskrift på seertække, så er det utænkeligt, at de næsten to millioner danskere, der følger deltagernes kamp om X-faktor sejren, også er villig til at ofre opmærksomhed på deltagerne i fremtiden.
Vinderne af diverse talent-konkurrencer er som døgnfluer, der dør på stribe. Navnene Lolle, Jon, Martin og Linda kræver et seriøst forbrug af Kig Ind-blade for at holde sig orienteret om disse "talenters" karriere - eller mangel på samme. De er alle vindere af stort opslåede sang-konkurrencer på tv, men det er ikke det eneste de har tilfælles. Med lynende hastighed blev ovenstående navne allemandseje i de danske medier, men med samme hastighed blev de lige så ukendte og uinteressante som en hvilken som helst hr. og fru Danmark.
Med mindre man besidder noget der ligger i nærheden af Paul Potts eller Susan Boyles talent, så graver man sin egen musikalske grav ved hver fredag at udstille sig i et talent(løst) show.