30. Juli 2010
Forside > Flermedielt webtema - TEST > REDAKTION 1 > Tvangsindlagt til støj og rock
Tvangsindlagt til støj og rock
Jeg har ingen musiksmag og interesserer mig faktisk ikke for det. Jeg hører det, jeg synes lyder rart, og hvis du spørger mig, hvilken kunstner det er, kan jeg højst sandsynligt ikke svare dig på det.

Kunne de ikke skrue lidt ned for lyden?  Fotograf: JasonRogersPhotographie

I modsætning til mange af mine venner er jeg ikke vokset op med en børnegutar i hånden og fars 60'er-rock buldrende ud af højtalerne. Mine forældre har haft det samme musikanlæg i mere end 20 år. Der er stadig mulighed for at afspille en LP - ikke fordi det nu er blevet retro og smart at finde en gammel, støvet plade frem, men mere fordi de ganske enkelt ikke har opdaget, at vinyl blev overhalet af cd'erne.
Jeg er på ingen måder vokset op med musik, og anede ikke hvem var før jeg kom i 9. klasse. En sjælden gang tændte mine forældre for pladeafspilleren, og min mors ungdomsminder blev delt med alle i stuen, mens Billy Joel og "Uptown Girl" lå behageligt som baggrundsmusik.

I mine teenageår stødte jeg for første gang ind i musikken. Udover Billy Joel havde jeg som barn danset til Sebastian, Kim larsen og tv-2 - alle de gode gamle. men anede ganske enkelt ingenting om musik eller kunstere. Det hjalp med en musikinteresseret gymnasiekæreste, der kæmpede en kamp for at få mig til at forstå, at boybands var det eneste rigtige. I fore år var jeg tvangsindlagt til at høre "Tag mig tilbage, alting var så let..." og hvad Nik og Jay nu ellers synger. Fire år. Det er meget, når man ganske enkelt hader flødebolle-looket og den cremede lyd fra to smarte københavnere, der rent faktisk kommer fra Værløse. Lille-Værløse, for at være helt præcis. Der kom min kæreste også fra. Han var bedste venner med Niks lillebror, derfor skulle vi alle være storfans af popduoen.

Nu, er det en hel anden genre, jeg er tvunget til at forurene mine ører med. Det kommer med en ny kæreste, og hvad han kan lide, skal jeg vel elske?  
Han mener, at jeg slet ikke har en musiksmag, og det er tilsyneladende værre end at have en dårlig en af slagsen. Måske han har ret, men jeg forstår ikke det fede i en guitar, der går amok i skrigende toner, mens jeg forsøger at nyde aftensmaden. Larmen snor sig ind i mine øregange, og bliver til en stor rungende lyd, så jeg ikke kan skelne mellem sang og toner.

Jeg ved ikke, om det er mig eller andre, den er gal med. Men hvad kan jeg gøre. Jeg er vokset op med "Når lyset bryder frem" og "To kærester på månen". Det larmer i hvert fald ikke.


Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: