Ørbæk er med sine knap 1600 indbyggere en almindelig lille fynsk landsby. Alligevel er byen sat på landkortet, efter at Ørbæk Bryggeri er blevet kendt blandt ølglade danskere.

Tilbage i 1996, hvor den første dråbe blev tappet, var forestillingerne om et landskendt mærke ikke så store. Ideen var, at lave økologiske drikke, og med sine 20 års erfaring med økologi, kastede Niels Rømer sig ud i projektet. Han hev sin søn, Nicolai Rømer, med og overtog det knap hundrede år gamle bryggeri.

- Min far og jeg startede med at lave økologiske sodavand og smoothies. Men det gik ikke særlig godt. Vi var faktisk for tidligt på den, - fortæller sønnen, Nicolai, der forklarer, at ideen om en økologisk smoothie først passer ind på hylderne nu, hvor sundhed står øverst på folks indkøbslister.

- De første fem år havde vi et stort underskud, det var faktisk lige før, at banken lukkede kassen i. Men nu har vi aldrig haft så travlt før,” siger han og kigger på transportbåndene, der spytter hundredvis af sodavandsflasker ud på samlebåndene. 

Far og søn måtte satse anderledes, og den ottende oktober 2002 kunne den første økologiske øl fra Ørbæk tappes fra hanerne. Begejstringen var stor, og en guldmedalje for bedste økologiske øl blev vundet. Det gav blod på tanden.

 

Myntebrus og solbærøl

Noget af det første man møder, når man går ind på bryggeriets grusbelagte gårdsplads, er den lille butik, der sælger bryggeriets produkter. En sort labrador byder kunderne velkommen, det må kunne kaldes for en ægte ølhund. Med hylder fyldt af smoothies i stærke orange farver, atypiske sodavand som Myntebrus og Ginger Ale og uendeligt mange øl i flasker som kunne købes i trediverne, gør det svært for de besøgende at vælge.

Bag disken i butikken, er døren der fører ind til bryghusets tre rum.

- Lige nu ved at brygge en Dark Horse, - fortæller han og peger på en tank, der ligner en forstørret gryde. Han forklarer, hvordan malten blandes med vand, så sukker og enzymer kan trækkes ud. Bagefter skal maltkornene sies fra, og øllet er klar til at gære. Forarbejdet tager kun en enkelt dag, hvilket forklarer, at der kun er to store kar.

Derfor er der også stille i den del af brygbygningen, der er ikke meget at lave. Men rummet er alligevel fyldt ud. For bag ved de to store gryder, står flere meter høje tanke, der alle gemmer på op til 12.000 liter af den nyeste øl.

De enorme tanke står tæt op af hinanden og danner en labyrint, der gør det muligt at forsvinde imellem dem. Her skal øllet passe sig selv de næste seks uger.

I samme rum står der på gulvet fire trætønder, som om de var blevet stillet der tilfældigt. Men i dem gemmer der sig de nye udfordringer. Nicolai og Niels Rømer har kastet sig over et nyt projekt, whiskyen.

Med et enkelt snus til hullet i toppen, er man ikke i tvivl om, at det er en form for sprit, der svømmer rundt i tønden. Men processen er lang og først om tre år, dufter og smager den, som en whisky. Efterspørgslen har været enorm efter Ørbæks nye specialitet, og de fire tønder rækker ikke langt.

- Ideen var, at vi skulle lave whisky et par gange om ugen. Men det har vi simpelthen ikke tid, - forklarer Nicolai Rømer. Så indtil videre, er det kun de heldige på ventelisten, der får lov at smage de gyldne dråber.

 

Den rigtige krydderi giver guldmedaljer

Whiskyen beviser, at bryggeriets ejere lever op til deres egen beskrivelse af drivkraften: At de elsker at eksperimentere, og faktisk ikke kan lade være. Og det var præcis sådan far og søn startede, da de fik ideen med økologisk øl.

- Vi er hundred procent selvlærte. Vi vidste ingenting om at brygge øl, - fortæller Nicolai og fortsætter:

- Min far er god til at lave mad, så han har ideerne til krydderier. Og smagen er rigtig første gang, når vi laver nye produkter. Det er den faktisk, - siger han og snupper en frisk sodavand uden etiket fra båndet.

- Der skal jo appelsin i en appelsinsodavand. Det må være det vigtigste, - han griner og tømmer en halv flaske.

Mange er blevet glade for Niels madkundskaber, for efterspørgslen stiger både i supermarkeder, cafeer og uden for landets grænser. Og Ørbæk Bryggeri har da også gjort sig bemærket ved at vinde to European Beer Star awards for deres Fynske Forår med hyldeblomst og den mørke øl, Dark Horse. Så samarbejdet mellem far og søn belønnes.

Sammen klarer de to styringen af ølbrygningen, mens Nicolai står for den daglige drift og økonomi.

- Min far er her to dage om ugen. Så der går han og hygger, - siger Nicolai og kigger over på Niels, der netop er ved at fikse en af de nye maskiner, der har drillet lidt på det sidste.

- Det er hårdt nogle gange at arbejde sammen, for vi kan ikke snakke om andet end bryggeri, øl og regnskaber. Og det er hele tiden, også når vi har fri. Det vil jeg egentlig gerne være foruden, - forklarer han.

- Der er da også nogle ting, jeg gerne vil gøre anderledes, som han ikke vil. Jeg måtte for eksempel forklare den gamle, at en nye mærkat-maskine er smart, - han tager sin halvtomme flaske og sætter den på båndet.

- Vi sender en flakse af sted, der ikke er klar til at blive pakket. Og se så, - han kigger i spænding på maskinen, der pludselig skyder flasken ud til siden. Der er stolthed i de tunge, røde øjne, der afslører, at nye maskiner og effektivitet har været tiltrængt.

 

Plads til ballondyr

Derfor er der i den nybyggede lagerbygning fyldt op med nye maskiner, der i samarbejde med de ansatte sender 35.000 flakser ud dagligt.

- Det hele er blevet mere og mere automatisk, det er vigtigt, for så sparer man folk, - forklarer Nicolai, der dog må erkende, at han lige nu er på udkig efter flere hænder, der kan lette arbejdsbyrden for de otte ansatte.

- Vi søger flere medarbejdere, men vi skynder os ikke, for det er vigtigt at finde nogle gode folk, - siger han. For selvom mange arbejdsopgaver kan klares med de dyre maskiner, skal den gode stemning og atmosfære bevares.

En melodi af maskinernes rytme og klirrende flasker, der spiller med, bliver afbrudt af 10 glasflakser, der splintres på betongulvet.  

- Nu er der kun 11.200 flasker tilbage, - råber en af medarbejderne til den skyldige, der straks er i gang med kost og fejebakke. Han råber dog hurtigt en kommentar tilbage:

- Er det dine hjerneceller du tæller? -

Han vrisser for sig selv, og kontrollerer, at pakkemaskinen opfører sig som den skal. Det gør den, og så der tid til at hive en ballon op af inderlommen og lave et ballondyr, der sluttes af med en boble på halen.

- Nu skal du passe dit job, - råber Nicolai grinende og sætter fingeren på stopknappen, da han allerede har forudset, at maskinen bliver den næste, der smider flasker på gulvet.