Går man over broen, der på begge sider er udsmykket med blomsterkummer, bliver man ført over voldgraven og op til Nyborg slot. Lige inden slottet ligger et lille solgult hus med hvide blanke havemøbler udenfor og beige parasoller, der bærer navnet Café Danehof.

Træder man ind af døren, bliver man den morgen mødt af duften af ærtesuppe og friskbagt brød. Der er fuld gang i køkkenet fra morgenstunden, da der skal laves mad til nogle sultne skoleelever, der løber rundt ovre på fæstningerne og opfører slaget ved Nyborg.

De ansatte i cafeen møder efterhånden alle sammen ind, og morgenmødet kan gå i gang. Dagens opgaver uddelegeres. Nogle skal lave salater, andre bage brød, nogle skal stå for temperaturmåling af varerne, og nogle skal stå for kassen.

Keld Nielsen, 44, der har været med helt fra starten, er fast kassemester. -Kassemesteren er doven, er der en af de andre, der råber, men Keld ryster bare på hovedet og smiler, det kan han ikke tage sig af.

Dagens menu planlægges, og en af de ansatte får til opgave at skrive den rent i hånden. Mødet bryder op og de ansatte bevæger sig ud i køkkenet.

Ude i køkkenet, der ikke er meget større, end at alle de ansatte lige kan være der uden at træde hinanden over tæerne, hænger der på den ene væg en masse billeder. De viser udførligt, hvordan man tilbereder og anretter de forskellige retter, der er på menukortet. -Det er rigtig rart at have dem at støtte sig til, for man kan godt blive forvirret og glemme, hvordan det skal være, siger en af de ansatte.

Vi har ansatte ikke brugere

Netop det, at de udviklingshæmmede er ansatte i cafeen, er meget vigtig, både for dem og for den daglige lede Lene Bønnelykke. Mange af de ansatte kommer fra Nyborg værkstedet, der er et andet tilbud til de udviklingshæmmede i kommunen, men på værkstedet er de brugere og ikke ansatte. -Her på stedet stiller vi krav til de ansatte og har medarbejdersamtaler med dem, siger Lene Bønnelykke, der mener, at samtalerne kun skal foregå mellem hende og de ansatte og ikke med overværelse af en socialrådgiver. -De ansatte skal have personlig integritet. Det skal være en personlig samtale mellem arbejdsgiver og den ansatte, og det er det ikke, når der er folk fra kommunen indblandet, udtaler Lene.

Det, at de ansatte bliver stillet krav og tildelt individuelle opgaver, er måske en af hemmelighederne bag den store succes, stedet har oplevet. -Jeg kan godt lide, at jeg har et ansvar her, for så har jeg noget at stå op til om morgenen, siger Keld Nielsen, mens han læner sig tilbage og nyder solen uden for cafeen.

Keld er nok en af de mest aktive ansatte. Han er formand for Nyborg værkstedets brugerråd, hvor cafeen er tilknyttet, og så er han primusmotor, når der skal indsamles gevinster og sponsorater til den årlige julebazar i november.  

Lene fortæller om en anden ansat, der virkelig er blomstret op, efter hun blev ansat i cafeen -Charlotte havde været mange år på Nyborg værkstedet og var ikke særlig glad for det længere, hun kom så i praktik hos os og sagde med det samme, at her ville hun gerne være. Det var positivt hele vejen igennem, så selvfølgelig skulle Charlotte have lov til at blive, siger Lene og vender sig om og råber ud i køkkenet på Charlotte, der kommer hen til hende.

Det er 3 år siden Charlotte var i praktik og efterfølgende blev ansat. Hun nyder at være ansat i cafeen. -Jeg er glad, når jeg kommer hjem efter en dag her. Jeg står blandt andet for at hente duge, og så er jeg rigtig god til at anrette salaten, siger Charlotte og retter ryggen lidt, mens hendes smil når helt op til ørene.

Booket lang fremad

Som nævnt har cafeen oplevet en del succes. Lige fra starten har lokalområdet bakket op om cafeen, blandt andet ved at de lokale forretningsdrivende giver rabat. Lokalbefolkningen har taget stedet til sig og holder alt fra dåb og konfirmation til runde fødselsdage og jubilæer i cafeens lokaler eller oppe på slottet.

 -Vi har bestillinger på arrangementer ovre i riddersalen helt frem til 2011, fortæller Lene og har svært ved ikke at nikke anerkendende for sig selv. -Nogle gange synes jeg næsten, vi har for travlt, men sådan er det jo alle steder, griner hun. 

-Jeg tror folk kan lide at komme her, fordi stemningen altid er let og glad. Vi joker meget med hinanden, og det skaber en hjemlig stemning, mener Lene. Den hjemlige stemning med jokes kommer flere gange til udtryk.

Blandt andet da Hanne Christensen fortæller om sit arbejde og siger, at hun er 57 år, hvortil en mandlig ansat råber, -hold da op, man skulle jo tro, du var 80!. Hanne slår ud i luften efter ham og griner og fortæller videre, at hun tit står for noget af madlavningen. Den samme som før råber nu, -så er det derfor, det smager af helvede til!. Alle i rummet griner lavmælt, og Hanne lader sig ikke mærke af det men griner i stedet med.  

På baggrund af succesen, både med gæster og ansatte, kan Lene heller ikke forestille sig, at der i kommunens budgetforhandlinger vil blive skåret ned på støtten til Nyborg værkstedet, som cafeen er støtte gennem. -Men vi er selvfølgelig en stor arbejdsplads med 15 ansatte, så der kan jo altid skæres, men det, kan jeg ikke forestille mig, sker, siger Lene og ryster på hovedet.

Hun håber projektet får lov at køre i rigtig mange år endnu, hvilket bakkes op af de ansatte. -Jeg vil være her helt til enden, udtaler Keld og sætter armene over kors og nikker beslutsomt.

Om Café Danehof bliver offer for nogle af de frygtede nedskæringer i kommunens budgetforhandlinger vides endnu ikke, men mon ikke projektet får lov til at køre videre, som det har gjort med bravur de sidste 5 sæsoner.