I dag går Eva Andersen i 2.p på Nyborg Gymnasium og HF og kan se frem til at få sine eksamenspapirer i hånden til sommer, når hun afslutter den 2-årige HF. Det er dog ikke det eksamensbevis, Eva havde set frem til. Det er heller ikke det eksamensbevis, der skulle bringe hende i betragtning til de gode universiteter i USA.
 
Eva drømte tidligere om at tage den internationale IB-linje, som giver adgang til universiteter i hele verden, og hvor frivilligt arbejde er obligatorisk, idet dette ofte vægtes højt på de udenlandske universiteter. Samtidig lægger Nyborg Gymnasium vægt på, at IB-linjen bidrager til større kulturel forståelse og respekt, hvilket kan gavne de studerende, der fortsætter internationalt.
 
Flere af disse kvaliteter opnås ikke på de almene gymnasiale uddannelser, som er baseret på andre målsætninger. Derfor er det nogle andre kvalifikationer, der kommer til at præge Evas eksamensbevis til sommer. Eva kan dog stadig komme til at læse i USA, men det kan vise sig vanskeligere end med IB-papirer i hånden.
 
Siden Eva i sommeren 2008 vendte hjem fra et 1-årigt high school ophold i USA, har hun ikke haft fordelen af at blive undervist på engelsk i andet end selve sprogfaget. Skønt hun rent fagligt er langt foran jævnaldrende danske klassekammerater i engelsk, har hun ikke fået udviklet et fagligt ordforråd på engelsk i de andre fag. På IB-linjen foregår al undervisning derimod på engelsk, hvilket ville have givet hende det faglige ordforråd, som uden tvivl ville gavne et fremtidigt internationalt studie.
 
Uoverkommelige udfordringer
Den internationale linje på Nyborg Gymnasium bød altså på nogle udfordringer, som Eva ikke ville få andre steder. Desværre bød studiet også på nogle udfordringer, som hun fandt svære at overkomme på egen hånd. De naturvidenskabelige fag på højniveau var ikke hendes stærke side. Især matematikken voldte problemer. Da hendes forældre ikke besidder kompetencerne til at hjælpe hende med matematik på gymnasialt niveau, var Eva afhængig af hjælp udefra, hvilket desværre var svært at opdrive.
 
Eva havde imidlertid læst om AOF Østfyns lektiehjælpskursus, og da hun virkelig gerne ville gennemføre studiet, vendte hun tilbuddet med sin studievejleder, som bakkede op om ideen. På grund af manglende kursister blev holdet desværre ikke oprettet i efteråret 2008, hvorfor Eva efter et halvt års slid på IB-linjen måtte droppe ud som følge af faglige vanskeligheder i matematik og fysik. 
 
Manglende oplysning om kommunal lektiehjælp
Igen i år har AOF Østfyn udbudt lektiehjælp til de tekniske og gymnasiale uddannelser i Nyborg og Kerteminde Kommune. Desværre når tilbuddet ikke ud til de unge, viser en rundspørge blandt eleverne på Nyborg Gymnasium. Meget få elever har læst AOF Østfyns blad, der omtaler lektiehjælpskurserne, hvilket betyder at der er få eller ingen tilmeldte kursister på lektiehjælpsholdene.
 
- Skal man nå målgruppen, skal der en anden strategi til, siger Hanne Josephsen, rektor på Nyborg Gymnasium og HF.

AOF Østfyns lektiehjælpstilbud er kun omtalt i en husstandsomdelt kursusoversigt, som erfaringen desværre viser, at mange af de unge ikke læser.
 
Ledelsen på Nyborg Gymnasium og HF er positivt stemt overfor tilbuddet om lektiehjælp til de elever, der har behovet, men som ikke har mulighed for at få den fornødne hjælp på hjemmefronten. Rektor Hanne Josephsen på Nyborg Gymnasium og HF har derfor været i kontakt med AOF Østfyn for at få udbredt kendskabet til forbundets lektiehjælpstilbud.
 
- Jeg har foreslået AOF, at de kunne uarbejde en slags pressemeddelelse, som jeg kunne lægge ud på skolens intranet,” fortæller rektor Hanne Josephsen, som uddybende forklarer, at de elektroniske platforme er langt bedre egnet til at nå den unge målgruppe, der er vant til at bruge facebook og orientere sig om skemaændringer med mere via skolens intranet.
 
Hanne Josephsen må desværre meddele, at AOF Østfyn endnu ikke har meldt tilbage vedrørende hendes forslag om en anden strategi for at gøre de unge opmærksomme på tiltaget. Det er heller ikke lykkedes at få en udtalelse fra AOF Østfyn til artiklen.
 
Fortsatte problemer
- Da jeg droppede ud af IB, var jeg utrolig ked og træt af, at jeg skulle gøre det, fortæller HF-studerende Eva Andersen om oplevelsen af at måtte droppe ud på grund af manglende hjælp.

- Jeg havde set rigtig meget frem til at gå på den linje, og det var fantastisk dejligt, det halve år jeg gik der. Så ja, det var drømmen, jeg måtte give op.
 
I dag går Eva som sagt på HF, men studieskiftet har ikke løst hendes problemer, idet Eva stadig har vanskeligheder med matematikken. Eva lægger derfor mange arbejdstimer i lektier og afleveringer, da hun har en fast matematikaflevering om ugen, der bare skal afleveres. 
 
- Jeg giver aldrig op angående afleveringer, da det giver utrolig meget fravær, men når det gælder lektier, vil jeg da gerne indrømme, at jeg til tider ikke laver dem, fordi det er for svært,” forklarer hun.

Selv mener Eva, at hendes arbejdsbyrde ville blive lettet betydeligt, hvis hun havde adgang til den rette lektiehjælp.
 
Studieteam og andre tilbud
Nyborg Gymnasium og HF har imidlertid erfaring med, at flere studerende i begyndelsen har svært ved den anderledes opgavebyrde på såvel HF som STX i forhold til folkeskolernes lektier. Derfor er der det første år på uddannelserne afsat timer til læsestrategikursus og introduktion til opgaveskrivning på Nyborg Gymnasium.
 
Emil Kongsmark, Evas klassekammerat, fortæller om studieteam – et initiativ fra Gymnasiets side. Det drejer sig om en skemalagt time om ugen det første år på uddannelsen, hvor de studerende er inddelt i grupper og under vejledning fra lærere og studievejledere hjælper hinanden med at forstå opgaveformuleringer og få påbegyndt ugens afleveringer.
 
Eva fortæller, at hun virkelige havde glæde af studieteamstimerne.

- Det var en stor hjælp,” siger hun, men da studieteam kun kører det første år på studiet, savner hun nu atter hjælp til matematikafleveringerne.
 
Da Eva imidlertid ikke er den eneste elev på Nyborg Gymnasium, der har vanskeligheder udi matematikkens til tider abstrakte univers, arbejder flere af gymnasiets matematiklærere i øjeblikket på at oprette egne lektiehjælpstilbud. Evas egen matematiklærer forsøger for tiden at stable en såkaldt lektiecafé på benene til sine elever.
 
Evas klassekammerat Emil supplerer ved at fortælle, at fire matematiklærere har en prøveordning med virtuel lektiehjælp kørende. To eftermiddage om ugen kan eleverne på gymnasiet via chat og webcam få personlig hjælp til lektier og afleveringer i matematik.
 
Reelt behov for lektiehjælp
Tilfælde som Evas bekræfter behovet for lektiehjælp. Hun er som sagt langt fra den eneste, hvis forældre ikke kan hjælpe med de daglige lektier.
 
Til Nyborg Gymnasium er knyttet en kostskole, hvorpå elevernes ikke har mulighed for, at deres forældre kan hjælpe med lektierne i hverdagen. Skønt der er tilknyttet et pædagogisk team, er det ikke al lektiehjælp, de er i stand til at varetage. Flere af eleverne på kostgymnasiet og andre kunne derfor også nyde godt af forskellige lektiehjælpstiltag.
 
Der er imidlertid ingen krav om, at gymnasielærerne skal udbyde denne lektiehjælp, hvorfor de studerende ikke kan forvente hjælp til lektierne på skolen. Trods mange lærere måske er villige til at hjælpe deres elever udenfor skoletid, er der behov for tiltag som AOF Østfyns.
 
Som Hanne Josephsen er inde på, er det nødvendigt at promovere lektiehjælpen på en anden mere tidssvarende måde, hvis man skal nå målgruppen, hvilket er altafgørende for at få projektet op at køre.