Det var med skeptiske forældre, pædagoger og lærere på sidelinjen, at Kerteminde Kommune i august effektuerede deres omstruktureringsplaner for børne- og skoleområdet. Kommunens plan ville nemlig skære 12,2 millioner kroner ud af budgettet for institutionerne for børn og unge.

I Munkebo, som er et af de fire distrikter i Kerteminde Kommune, har man især i børnehaverne oplevet store reformer. Før august var der fire institutioner, men efter omstruktureringen er én af dem lukket, mens de tre andre nu er samlet under ét tag i Naturbørnehaven Himmelblå. Med plads til 112 børn og 16 ansatte er den dermed blevet den største børnehave i kommunen.

Skeptiske forældre  

Det større antal pladser i institutionen har resulteret i, at de ansatte pædagoger nu har kortere tid til det enkelte barn i forhold til før sammenlægningen. Ifølge den daglige leder, Michael Steimle, har især dette været en medvirkende faktor til, at forældrene har forholdt sig skeptiske til situationen.

- Man ved, der kommer en masse spørgsmål i kølvandet, når man piller ved noget. Hvad betyder det for mit barn, at det bliver sådan en stor børnehave? Vil der være plads til nærvær til mit barn? Det er helt forståeligt, at man som forælder spørger om det, siger Steimle, der har brugt mange timer på at forberede forældrene på de nye tiltag.

Klaus Pedersen, far til Nikolaj i børnehaven, er en af dem, der har forholdt sig tvivlende til sin søns nye omgivelser.

- I starten, da idéerne bare lå på papiret, var jeg ret skeptisk over det, for jeg havde ikke set det andre steder. Sådan var det også for de andre forældre. Hvis de har ti minutter til mit barn i dag, kan det være, at de i morgen kun har seks minutter, siger han.

Glade børn – gode oplevelser

Før reformen var der 73 pladser i Himmelblå, så med de mange nye pladser har pædagogerne måtte tage mange nye midler i brug. Der må nemlig kun være 88 under taget på én gang, så derfor er der væsentlig flere udflugter og heldagsbegivenheder end før. Noget som hverken forældrene eller pædagogerne havde prøvet tidligere.

De nye tiltag er dog faldet i god jord hos børnene, hvilket Klaus Pedersen også har bemærket på hjemmefronten.

- Nu, hvor det har kørt over to måneder, er jeg overrasket. Det er kun glade børn, der kommer hjem med glade historier om strandture og de ser generelt noget anderledes, end de gjorde før. Min søn glæder sig til at komme af sted og det viser, at pædagogerne har utroligt godt greb om ungerne, slutter han.

Et andet af de nye tiltag er, at de ældste børn kommer på et halvt års introduktionsforløb i folkeskolen. På denne måde vil det ifølge planen lette overgangen fra børnehave til skole, mens pædagogerne heller ikke bliver overbebyrdet i børnehaven.