Samira på 14 sidder i sofaen og fortæller om sit liv i Langeskov. Den store stues gulv er dækket af store tæpper. Hendes mor og lillebror er også til stede. Hun har besøg af en klassekammerat og dennes lillesøster. De to yngste forsvinder af og til ud i den lille gård, for at hoppe i trampolin.

Det meste af sit liv har Samira tilbragt i Danmark. Hun kom sammen med sin familie til Danmark i 2001. De startede med at tilbringe 2 år på et asylcenter, og flyttede derefter til Langeskov, hvor de har boet siden. Samiras familie består udover Samira selv af tre brødre og hendes far og mor, som alle bor i huset.

Samira er smilende og meget levende. Lidt for levende til at gå i en normal klasse på sin folkeskole. Derfor går hun i specialklasse. ”Du er for urolig”. Det var den begrundelse hun fik fra sin lærer og en psykolog, da hun blev sat i en spoecialklasse.

Af og til supplerer hendes veninde med detaljer om navne på folk eller tidspunkter for de begivenheder, Samira beretter om. Når Samira snakker med sin mor, må veninden stå af. Det foregår på arabisk.

Fra tid til anden afbrydes samtalen om, hvordan det er at bo i Langeskov, og de to veninder snakker om andre ting såsom hvornår de står op om morgenen.

  - Her i denne uge vækkede jeg dig da, da jeg kom forbi, siger veninden og griner. Samira har for vane at sove længe, selvom hun skal op og i skole.

Samira og hendes mor ligner hinanden meget. Ansigtstrækkene er meget lig hinanden, og begge bærer de briller og tørklæde. De byder velkommen med kaffe og småkager, der at dømme ud fra indpakningens arabiske skrift, må være noget fra deres hjemegn.

Kaffen er som enhver kop kaffe, man bliver budt på ethvert sted i Danmark. Der er endda mælk til. Samira fortæller hvordan man laver arabisk kaffe. Den skulle være stærkere end den man drikker i Danmark.

Selvom familien har boet længe i Langeskov, har de primært kontakt til andre flygtningefamilier. Men de har dog en dansk kontaktfamilie.

  - De er fine nok, siger Samira.  - De kan hjælpe min mor og far lidt med at lære sproget. Og ellers viser de os hvilke aktiviteter vi kan gå til i fritiden.

Lige da familien kom til Danmark fra Syrien, var det allerstørste problem netop sproget. Ellers oplevede de generelt danskerene som flinke, men der var nogle som de ikke kunne lide – fordi de ikke kunne lide fremmede.

Det er nøjagtig det billede der også tegner sig i Langeskov. Her beretter Samira og hendes mor om at de fleste er venlige nok, men der er nogle unge mænd, som er stærkt racistiske. Ikke bare over for familien, men også overfor andre flygtningefamilier, fortæller de.

Disse unge mænd hænger ifølge familien ud i skoven, hvor de drikker øl og laver bål. Det er dem der står bag alle chikanerierne. Samira og hendes veninde kan med navns nævnelse nævne op til flere familier, der ifølge dem har valgt at forlade Langeskov på grund af chikane.

Familien har også selv oplevet det på egen krop. Samira fortæller om to episoder, som hendes storebror har været ude for.

  - Sidste år kom han gående nede i centeret. En af disse unge mænd fulgte efter ham, og min storebror vendte sig om, og spurgte ham hvorfor han fulgte efter. Så slog han ham i øjet med en knytnæve, så han kom hjem med et blåt øje, fortæller hun.

  - Og for to år siden var der en anden ung mand, der kørte ind i ham på sin knallert nede ved fodboldbanen, siger Samira.

Udover de konkrete episoder er der også generelle problemer, med at familien ikke altid er helt trygge ved at lade deres yngste søn gå ud. Han har også været ude for at blive råbt af på gaden, ligesom der har været episoder hvor der er blevet banket på deres rude.

Men det er ikke kun i Langeskov at disse ting sker. Engang var Samira og hendes veninde i Nyborg, og her var der en der havde sagt til Samira:  - Fuck hjem til dit eget land.

Det er familiens opfattelse, at problemerne hverken er blevet værre eller bedre i de år de har boet i Langeskov. Men de siger dog at efter LINKs ”Mød os”-arrangement i butikscenteret i Langeskov i juni, er det blevet bedre. Til dette arrangement var der mulighed for danskere og nydanskere at møde hinanden. Der var mad fra flygtningenes hjemlande, taler og meget andet. Der har nærmest ikke været noget siden mødet, fortæller familien.

Da samtalen er slut, samler moren kopperne på en bakke, og sætter det ud i køkkenet. Samiras lillebror fiser rundt og leger med en ballon, og arabiske fraser udveksles mellem Samira og hendes mor. Det lille aftenkaffebesøg er slut, og familien kan gå tilbage til deres hverdag i Langeskov.