- Og jeg der var så ung. Jeg troede, vi skulle være de første kærester på Månen.

Sådan kickstarter eleverne på Nislevgård Efterskole, der ligger i udkanten af Otterup, aftenens SingStar-arrangement i skolens auditorium. Og alle synger med. Ikke kun dem, der er på scenen, men alle efterskolens 83 elever.
Det er ingen undskyldning, at de har været tidligt oppe og været i gang med motionsløb, undervisning, læsning og en masse andre aktiviteter gennem hele dagen. Alle er klar til at fyre den af, da DGI-sangbogen bliver skiftet ud med danske pophits fra det populære konsolspil SingStar.
Konkurrencen foregår i et stort, sekskantet auditorium med fortryllende stjernelys i loftet. SingStar-spillet med sangscoren, der tæller, hvor mange point hvert hold opnår, kører på et hvidt lærred, der er placeret mellem et par verdenskort. På verdenskortene figurerer lande som Sovjetunionen, DDR og Vesttyskland, og det vidner om, at verdenskortene ikke er blevet skiftet ud, selvom verdenssituationen har ændret sig en del, siden efterskolen blev startet op i 1980.
Eleverne fra skolens 12 danskhold dyster mod hinanden og synger, ja næsten skriger, teksten, der kommer på storskærmen.

Hyggekonkurrence
Det er dog ikke så meget en konkurrence, som det er en festlig aktivitet på efterskolen. Onsdagsarrangementet er en del af efterskolens ugentlige aftenarrangementer, og selvom disse arrangementer ofte har et fagligt formål, mener Jens Østergaard, der underviser i bl.a. dansk, engelsk og matematik på skolen, at aftenens SingStar-arrangement blot har det formål, at eleverne får sig en festlig og hyggelig aften.
Den næste halvanden times tid hives eleverne igennem en række danske pophits fra 1980’erne til i dag. Det er næsten umuligt at høre de enkelte sangeres stemmer fra mikrofonen, fordi hele salen syder af fællessang og koncertstemning. Og de kender alle sangene – lige fra Danser med Drenge, Lars Lilholt Band og Tøsedrengene til Rasmus Nøhr, Erann DD og TV-2. Når to hold ligger tæt i pointkapløbet, klapper efterskolekammeraterne fra de andre hold i hænderne samtidig med, at der trampes voldsomt i gulvet. Og under ”Kald det kærlighed” ryger armene da også i vejret blandt de unge mennesker, mens der skråles højlydt fra tilskuerrækkerne som om det gjaldt liv eller død.

Læsevanskeligheder
Det virker ikke som om, at eleverne på nogen måde har problemer med at læse sangteksten på storskærmen. Nislevgård Efterskole er ellers en efterskole, hvor man har specialiseret sig i undervisning af ordblinde og andre med læsevanskeligheder.
Alle 83 elever har problemer med at læse, men kun ganske få er decideret ordblinde. Der undervises i dansk ni timer om ugen, hvilket i sig selv er væsentligt mere end en typisk dansk folkeskole, men samtidig foregår danskundervisningen også med kun syv elever på hvert hold, så lærerne har god tid til at tage sig af de enkelte elevers behov. Det skaber desuden nogle trygge og overskuelige rammer for undervisningen.
 
Kan ikke skrive sit eget navn
Og flere af eleverne har mange problemer med at læse og skrive. Nogle af eleverne kan stort set kun stave til deres eget navn, når de starter i 8. klasse på Nislevgård Efterskole. De når langt i løbet af deres tid på efterskolen, forsikrer Lilian Sørensen, der underviser i bl.a. dansk og matematik.
Efterskolen hjælper eleverne med at bruge nogle computerprogrammer, hvor de kan få noget tekst læst op. Og det hjælper. De bedste elever på skolen nærmer sig niveauet på 8. og 9. klassetrin i folkeskolen, vurderer Lilian Sørensen.
Efterskolen er eksamensfri, og selvom det betyder, at både lærerne og eleverne har tid til at koncentrere sig om det faglige og det menneskelige, betyder det også, at eleverne ingen afgangseksamen får, når de forlader skolen efter et år eller to.
De fleste elever fortsætter dog efterfølgende på en anden efterskole, hvor de har mulighed for at få en afgangseksamen, mens andre søger ind på Teknisk Skole, hvor det ikke kræver en afgangseksamen at komme ind.
Nogle enkelte kommer på gymnasium eller handelsskole, hvor eleverne kan bruge nogle af de hjælpemidler, de har fået under deres ophold på efterskolen til at klare sig igennem en gymnasial uddannelse. Hjælpemidlerne og opholdet som helhed er med til at styrke elevernes selvværd betydeligt.
 
CD-ORD
Ét af de redskaber, efterskolen bruger, er computerprogrammet CD-ORD. Det er et personligt læse- og skriveværktøj med oplæsning af tekst, skærmlæsning og ordforslag, og det bruges bl.a. til at læse og skrive på internettet, i tekstbehandling og e-mails.
Programmet er specielt målrettet mod elever med ordblindhed eller andre læse- og skrivevanskeligheder, og det har fokus på at hjælpe eleverne til at komme videre i uddannelsessystemet. Desværre er efterskolen ikke for godt foran på it-området, mener Lilian Sørensen. Det er begrænset, hvilke muligheder skolen kan tilbyde inden for it, og det volder naturligvis problemer, når én af idéerne med efterskolen er at give eleverne nogle elektroniske redskaber, de kan bruge i deres videre uddannelsesforløb.
Som så mange andre uddannelsesinstitutioner gælder det, at det elektroniske udstyr hurtigt bliver forældet. Lilian Sørensen er dog sikker på, at der nok skal ske en masse på skolens it-område inden for de næste par år. 
 
Tilbage til SingStar-arrangementet
I semifinalerunden skal nogle af de danske popklassikere genbruges til stor ærgrelse for eleverne. De gider ikke synge de samme sange igen. Men der er ikke flere sange på dansk, og sangene fra første runde må genbruges.
De engelske sange er for svære at læse for mange af eleverne, ifølge Jens Østergaard, og det er vigtigt for ham, at så mange som muligt får en succesoplevelse i sådan en sangkonkurrence.
 
Ingen Etta Cameron
I finalerunden falder niveauet overraskende i elevernes sangpræstationer. Måske er det den ulidelige varme i den fyldte koncertsal, der begynder at stige eleverne til hovedet.
Der er blevet udvalgt tre dommere blandt eleverne til at bedømme finalisterne i stedet for sangscoren i SingStar. Dommerne er entydige i deres bedømmelser: Finaledeltagere klarer sig ikke særlig godt.
Publikum er dog ikke enig, og skolekammeraterne buher og råber ”skandaledommer”. Men der er nu heller ikke meget Etta Cameron over dommerne, for der bliver udelukkende givet lave karakterer. Den ene dommer, 16-årige Heidi, er bestemt ikke tilfreds med finaledeltagernes præstation. Selvom det ikke er nogen dansekonkurrence, mener hun, at holdene godt kunne have bevæget sig lidt mere på scenen. Hun giver konsekvent to af de tre finalehold to point ud af fem.
Det lykkedes dog at kåre en vinder, og det blev lærer Jørn Grønhøjs danskhold, der løb med sejren.