- trin, trin, bagom, trin og spark. Instruktionerne meddeles med klar og myndig stemme. Efter rundkredsdansen beordrer den spinkle, rødhårede danselærerinde danserne ud i ti par. Ikke som dame og herre, men rød og blå. Mændene er nemlig underrepræsenterede, og det er ikke høfligt at kalde damerne for herrer, forklarer danserlærerinden.

cirkusprinsesse

Danselærerinden hedder Birgit Kongstad Potthoff. Det er danseholdet – og ikke hende – jeg er kommet for at portrættere. Men det er svært ikke at lade sig drage. Måske fordi hun er vant til at være i centrum, og derfor også lægger op til det nu. Hun haler en bunke magasiner og avisklip op af tasken. 

Der er sort-hvide postkort med en artistdou, der kalder sig Walther og Conny. Den smukke akrobatiske kvinde ligner en amerikansk skuespillerinde.  Af de flere sider lange portrætter i Søndag og Hjemmet forstår jeg, at Conny er Birgit som ung. Conny er et fortidigt kunstnernavn og Walther er hendes tyske mand. Han er årsagen til hendes tyskklingende efternavn. De blev gift i 1961, optrådte over hele verden indtil 1999, hvor de pensionerede sig selv og flyttede fra Dortmund til Odense. For halvandet år siden døde Walther af kræft. En aggressiv slags, der ikke nåede at plage Walther længe, inden den tog livet af ham. To måneder før diagnosen stod han på hovedet under et foredrag, husker Birgit.

En lavstammet dame, der har lyttet med, bryder ind.

- Walther var så sjov. Han er den mest savnede person, siger hun.

Frafald

Walther er ikke den eneste, der er faldet fra i tidens løb. De fleste på holdet er ældre end Birgits 67 år. Aldersgeneralerne har nået 90, før de har måtte indstille karrieren som seniordansere. Når man er så gammel, har man svært ved at følge med, siger Birgit.

- Dans er ellers rigtig god træning, ikke kun for kroppen, men også mentalt. Det holder en klar i hovedet at huske dansene,  understreger hun.

- Ja, og man bliver i godt humør af musikken, tilføjer Grethe, der fylder 81 om en måned.

En anden af danserne, Birthe, er 75. Hun har fået ny hofte, men har ingen problemer med at danse i højhælede pumps. Hun har været konkurrencedanser hele sit liv, og yndlingsdansen er cancan. Når hun ikke danser, går hun med stok, men hun har ingen planer om at indstille danseriet.

- Det er først når kroppen ikke kan mere, siger hun.

Opmærksomhed

Efter rundkredsdansen skal holdet danse en slags lanciers. Et par er forpustede og har sat sig på et par stole ved væggen. Resten svinger hinanden rundt i glisadetrin og damemølle. Nogle af mændene har svært ved at følge tempoet, men ingen er i tvivl om, hvornår de skal strække tæer, og hvornår de skal mødes med naboparret og lave kæde. De færreste kan undgå at skele stjålent til journalisten i hjørnet. Da kameraet kommer frem, er der nogle, der danser forbi  med blikket direkte ind i kameraet.

- Hov, det er vist ikke lige nu, du skal fotografere, sukker Birgit til mig og slukker musikken.

For et utrænet danseøje så dansen ellers så overbevisende ud, men åbenbart ikke for et mere kyndigt.

- Hvad skete der lige der? Vi prøver igen, og denne her gang koncentrerer I jer, formaner Birgit.

Musikken starter og holdet sætter af sted. Denne gang stopper Birgit ikke musikken undervejs. Så er der pause inden de sidste tre kvarters dans.

Lukket kreds

Alle sætter sig og trækker noget at drikke frem. Nogle har vand med, andre brikjuice. Straks går snakken. Holdet har danset under Birgits ledelse i seks år, og kender hinanden godt. Det sker, at der kommer nye ind på holdet. Hver sæson melder en eller to nye sig til. Men de færreste bliver. 

Det er en lidt lukket kreds, fortæller Birgit. Holdet har tidligere været af sted på busture til Norge og Tyskland, og det sker også, at de deltager ved dansestævner. Det er ikke rigtig konkurrence, men snarere dansetræf, hvor de danser med andre seniorhold. Seniordanserne danser særlige udgaver af velkendte dansetyper i lidt roligere udgaver uden for meget hop.

Farvel

Efter pausen skal der øves på en ny dans. Den er svær, fordi den sædvanlige regel om at gå venstre skulder mod venstre skulder skal brydes. Den volder lidt problemer. Holdets yndlingsdans er vals på linje, men den er der ikke tid til i dag. 

Sidste dans er ligesom den første en rundkredsdans. Holdet tager hinanden i hånden og går af sted. Uden at nogen har givet signal, begynder alle at synge. Stemmerne er ikke helt klare, så det er svært at høre, hvad der præcist synges. Men det er i hvert fald noget med farvel og på gensyn.