Lokaldebat: Rønninge er en lille idyllisk flække med kirke, forsamlingshus, en nabo ved navn Langeskov og Thorkild Havmøller. Samme Thorkild har i al ydmyghed tilladt sig at tildele Langeskov den lidet flatterende titel: Danmarks kedeligste provinsby.

 

”OK. Måske ikke lige Danmark, for jeg kommer sjældent i Nordjylland, og der kunne måske godt gemme sig noget kedeligere. Så lad os bare kalde den Fyns kedeligste.”

 

Langeskov ifølge Thorkild Havmøller

Men Langeskov er kedelig. Virkelig kedelig. Da jeg spørger ham hvor kedelig på 1-10-skalaen, er han hurtig til at sprænge skalaen, ”det må blive uden for kategori,” konstaterer han håndfast, og forklarer: 

”Langeskov er først og fremmest kedelig fordi det er en stationsby uden station, og så har den en larmende Berlinmur, der jerner gennem midten af byen og deler den i to.” Han påpeger, at politikerne skød selvmål, da de valgte at lade bommene på Jernbanegade blive erstattet af en viadukt udenfor byen, en dum løsning, der amputerer en vital del, og som især er uhensigtsmæssigt overfor bilisterne, for hvem turen efter morgenbrød pludselig blev forlænget med op mod 4 km.

 

Langeskov Bycenter betragter han som en regulær skandale. Hvor et eventuelt åbent torv, fra hvilket julekæder og lugten af friske vafler kunne fylde gaderne, ligger i stedet et stort brutalt indkøbscenter, med store afskyvækkende parkeringsarealer, ”Det torv byen mangler, flyttes ind i centret,” siger Thorkild og påpeger, at der ingen oplevelse er ved at gå en tur i resten af byen, da ”bycenteret samler alle forretninger og alt liv.”

 

Bycenteret er ikke den eneste hæslige bygning i Langeskov, nej hele Langeskov er ifølge Thorkild Havmøller en ”arkitektonisk katastrofe”, han er ikke endnu stødt på ét hus, der gav plusser i bogen og karakteren springer igen 10-skalaen. Der er ingen variation bygningerne imellem, ”Rådhuset minder om Rema, Rema om netto.” - Det står slemt til i Langeskov. Men, Thorkild. Er smag ikke behag?

”Ikke i det her tilfælde”. Langeskov er kedelig og grim, og det ville de fleste udenforstående kunne skrive under på.

 

Manglen på rekreative områder er stor. Der eksisterer ingen hyggelige parker, lige nu befinder sig ikke andet end en mose og en stor – men centralt placeret - mark, der bruges 3 dage om året til kræmmermarked, uden for sæsonen fulder de unge sig på den, og han er urolig for at pushere også holder til her. Man havde håbet på, at kommunen ville prioritere et parkareal ved Smedelunden, men i stedet blev nogle store grimme bygninger, der generer naboerne smækket op.

 

At Langeskov er uden kirke, mener Thorkild ligeledes bidrager til Langeskovs samlede udtryk. Langeskov går glip af ”en åndelig overbygning”. Han vurderer, at en kirke både arkitektonisk, kulturelt og åndeligt bidrager til et lokalsamfund.

 

Sidst ærgrer han sig over den lukkethed, som raserer i Langeskovs utallige vænger, og som han mener, er meget symptomatisk for mentaliteten i Langeskov: ”Vi tjener penge og passer os selv. Det har været en bærende idé for byplanlæggerne, at Langeskov skal fremstå lukket.” 

 

Lokalt modsvar

På sin stol, med en øl foran sig, Ekstra Bladet ved sin venstre og mig ved sin højre side, kan Allan Viktor Thomsen både nikke med og ryste på hovedet ved Thorkild Havmøllers udtalelser. Allan Viktor har hele sit liv, det vil sige 49 år, boet i Langeskov, og har alle dage været meget aktiv i lokalmiljøet, blandt andet som formand for håndboldklubben BR-66.

 

Allan lytter venligt til min fremlæggelse af Thorkilds overvejelser, og går straks til genmæle: ”Langeskov har alle faciliteter, blandt andet et flot Idrætsanlæg. Man kan sige, at den er en storby, uden at være en storby,” siger han, og leder samtalen i retning af Bycenteret, der har 22 specialforretninger, noget man sjældent finder i en provinsby på under 5000 mennesker. Allan giver Thorkild ret i, at der kan være visse bagdele ved centeret, men vurderer stadig, at det ”trækker ufatteligt mange mennesker til Langeskov, og er med til at sikre muligheder,” da forretningerne med stor glæde sponsorer foreninger i Langeskov.

”Bycenteret er godt for byens eksistens.”

 

Allan Thomsen er meget optaget af byens sjæl. Langeskovs sjæl, og mener blandt andet, at man ved at lukke Jernbanegade, høvlede en smule af den kære folkesjæl, og ligesom Thorkild Havmøller, savner han åbne områder, hvor man kan færdes, og forbander, at kommunen prioriterede økonomi frem for miljø, da de hævede nogle store kolde bygninger på Smedelunden. Her mangler sjæl.

 

Allan synes også der er for mange lukkede vænger, der lægger op til selvisolation, men fortsætter moralsk:

”Folk er glade for at være her. Folk, der isolerer sig bag høje hække er også selv ude om det.”

 

Helt specifikt kommer Allan Viktor Thomsen med tre løsningsforslag til, hvad Langeskov har brug for, for at stige i anstændighed:

En station ville gavne den kommunale infrastruktur og bringe mange rejsende til Langeskov, desuden ville det give mere mening at have et spor, der flænsede Langeskov i to, når det også blev brugt.

Et kønt parkareal, hvor man kunne nyde hinandens selskab på en bænk, med et lille legeareal. En udendørsoase, der kunne samle byen.  

En kro, der gav byens herre og damer mulighed for at mødes over en fyraftensbajer, ligesom i ´de go´e gamle dage´.

Begge parter finder det sørgeligt, at Langeskov nu hører under Kerteminde, for i dag er en byforskønnelse – pga marginaliseringen - nærmest udelukket, hvad det ikke var før, og hvad der er behov for.

 

Men Thorkild Havmøller har i den grad sat gang i debatten om Langeskovs fremtid, og noget tyder på, at der er noget om snakken, når han beskylder Langeskov for at være Fyns kedeligste provinsby.