Der er musestille. Den eneste lyd der bryder stilheden, er lyden fra bilerne der fiser forbi ude på vejen. Ismed slår uforstående ud med armene. Den 57-årige businessmand, Ismed Altuntas, har ellers mere erfaring end de fleste andre kroejere kan prale af. Han har lavet mad til fynboerne i mange år, og kan skrive pizzeriaejer, bageriejer, grillejer, pubejer og nu kroejer på sit cv. Men aldrig har den arbejdsomme Ismed haft så meget fritid som nu. Han og svigersønnen har haft Langeskov Kro siden maj 2008, og kæmper stadigt med at få overbevist de lokale om, at Langeskov Kro er et dejligt at sted at være. Man skulle mene, at opskriften på en succesfuld kro, er nogenlunde komplet i dette tilfælde. Man tager en succesfuld restauratør med talent for at lave lækkert græsk og dansk mad, og flytter ham ind i en hyggelig kro i et lokalsamfund hvor folk giver udtryk for, at de gerne vil støtte det lokale. Hvad gik galt?
 
Ismed drømmer sig nogle gange tilbage til tiden, hvor hans dage var fyldt med travlhed i Restaurant Marinetten i Bogense. Ismed fortæller, at i Bogense var der stor lokalopbakning om hans restaurant.

-De andre spisesteder jeg har haft, har virkelig været en kanon forretning for mig. Fortæller Ismed.
 
Men efter at være blevet opereret tre gange i knæet, måtte Ismed indrømme, at han ikke kunne opretholde det høje tempo. Han er nemlig ikke er den type chef, som sidder inde på kontoret og begraver sig i regnskaber dagen lang. Han vil ud, hvor tingene sker.

 
-Jeg kan både lave mad, vaske op, redde senge, gøre rent… Jeg kan alle funktioner, og arbejdede tit for tre tjenere. Griner Ismed.

 
Selv om Ismed gerne ville ned i tempo, er Langeskov Kros tempo alligevel alt, alt for langsomt. Ud af de 15 værelser på kroen bliver ca. 6 stykker brugt af nogle få håndværkere, men finanskrisen truer hele tiden Ismed med at tage håndværkerne fra ham.

 
Engang i mellem kommer der en familie fra Langeskov og spiser på Kroen, men det er altid de samme familier, ingen andre vover sig ind på kroen. Kroejeren er taknemmelig for de der kommer, men undrer sig over hvad der holder de andre borgere væk. Han har selv to bud på hvorfor de lokale kører udenbys når trangen til at spise fint byder sig. Han frygter at nogen bliver væk, fordi han er fra Tyrkiet, men tilføjer dog også, at de som kommer er utrolig venlige. Ismeds anden teori er, at kroens tidligere ejer, Arne, gjorde den fejl, at han kun serverede mad for kroens overnattende gæster, og nu har Ismed svært ved at få spredt budskabet om, at alle og enhver kan komme og sætte tænderne i en saftig bøf eller en god gang mousakka.

 
Hvis man retter blikket den anden vej, og spørger borgerne ved de heller ikke hvorfor kroen bare står og samler støv. Men nogle borgere har dog et bud. Karen Breddalsgaard Christensen, 78, mener, at kroen har haft alt for mange forskellige ejere gennem tiden , til at etablere en kundekreds. Hun slår dog fast, at maden er virkelig god. Karen beretter også lidt om kroens historie, der leder tankerne hen på, om den gamle kro måske har problemer med at ryste fortidens værtshuspræg af sig.

- Jeg kan huske at den engang blev kaldt Slyngelstuen. Min mand var altid lige ind og få en øl, når han gik tur med hunden. Siger Karen

 
Som repræsentant for den yngre del af befolkningen, mener Kent Brandt Hansen, 22, noget helt andet.

 
-          Udefra ser kroen jo ikke ligefrem inspirende ud, og når man kommer ind, bliver det ikke meget bedre. Fortæller Kent
 
Kent mener også, at de unge i Langeskov, er tilbøjelige til at tage til Odense, Nyborg eller Kerteminde, hvis de vil på restaurant. Langeskov Kro er simpelthen for gammeldags. Han roser dog kroen for sin gode mad, og fortæller at han nogle gange har bestilt mad ud af huset.

Tilbage på kroen sidder Ismed og ærger sig over sin situation. Allerede for halvandet år siden, ringede alarmklokken hos Ismed. Han fortrød sit køb, men da han ringede til sin advokat for at annullere købet, var det for sent. Fortrydelsesfristen var dagen før. Ismed føler sig forpligtet til stedet, han købte for 2 millioner kontant, og vil gerne give det en chance inden han giver op. Havde han blot lejet sig ind, var han smuttet for længst, da kroen kun kører med røde tal.

 
Præcis hvad der gik galt, kan man have mange teorier om. Er det kroen den er galt med? Er det borgerne? Eller har Ismed Altuntas blot købt en kro, som stille, men sikkert, bukker under for konkurrencen i de nærliggende byer?