John Arly Henriksen er en mand, der har oplevet lidt af hvert. Han har arbejdet for politiet i 26 år, de 18 af dem har været som ”almindelig politimand”, hvorimod han i de 8 år af dem har rejst rundt i hele verden og lavet alt andet end at tale diverse borgere til fornuft.
    John Arly Henriksen har netop fejret sin 50 års fødselsdag, og kigger gladelig tilbage på en karriere med bid i.
 
Fra telegrafist til politimand
Det hele begynder en tidlig morgen på politistationen i Rudkøbing. John Arly Henriksen har indvilliget i et interview om hele hans imponerende politikarriere. Den herlige duft af kaffe kæmper sig gennem det grå lokale, og stemningen er spændt.  
     Det var faktisk et tilfælde, at John Arly Henriksen blev politimand. Han er uddannet telegrafist, og har arbejdet for Marinen i 6 år.
     Han blev i 1983 træt af livet på vandet, og ville gerne tilbage på landjorden. Han blev derfor opfordret til at søge ind på politiskolen.
     Hvad er grunden til du har holdt ved i så mange år, nu hvor det ikke var et brændende ønske?
     ”Dét at få lov at gøre en forskel for mennesker, det betyder alt.”, siger John Arly Henriksen mens han forsøger at finde en behagelig stilling på den skelettynde plastikstol.
     John Arly Henriksens udlandseventyr startede allerede i 1992. På daværende tidspunkt var der udbrudt krig i Jugoslavien, og John Arly Henriksen blev opfordret til at søge om at komme med, da han havde en baggrund som telegrafist. Der var dengang ikke mulighed for at kommunikere via strøm, og John Arly Henriksen skulle bruges til at skabe kontakt, politimændene imellem, via en satellit.
     John Arly Henriksen husker tilbage på den tid, som værende en barsk og tragisk omgang.
     ”Jeg kan huske, at jeg så fædrene kysse deres børn farvel, før de gik ned i skyttegravene. Det var hjerteskærende, og jeg følte mig meget privilegeret fordi, at jeg havde en udvej - et fly hjem fra dette vanvittige krigshelvede”, fortæller han med fast stemme. 
           Hvis det allerede gav ar på sjælen første gang du var ude, hvorfor blev du så ved?
     ”Sådan en oplevelse er ubeskriveligt, især det humanitære arbejde samt at være med til at gøre en forskel, det gav en stor tilfredsstillelse.”, siger John Arly Mikkelsen.
 
Den store aktion
Da John Arly Henriksen vendte hjem fra Jugoslavien tog han en eksamen som vicepolitikommissær, og blev ansat, som vagthavende i Odense.  Men der blev han ikke længe.  Han rejste 2 år til Bosnien og efterfølgende, i 1999, var han den ene, af de to første danske politimænd, der drog til Kosovo.         
      Efter krigen, havde FN fjernet alt serbisk politi, så der fandtes intet politi i byen.
     Der var på det tidspunkt, i hovedstaden Pristina, omkring 24 drab om ugen, som ikke blev efterforsket, så der var brug for hjælp.
     John Arly Henriksen og en kollega var de to eneste politimænd, som var til stede. De skulle stå for at organisere et nyt politikorps med hjælp fra 5640 andre politifolk fra hele verden.
     Der var løbende en masse tumult med det tidligere politikorps, så John Arly Henriksen og hans kollega var tvunget til at have fuld beskyttelse døgnets 24 timer.
     ”Det var skræmmende, men jeg var også beæret over at have en stilling, hvor man skal bygge FN’s nye politikorps op i Kosovo”, siger John Arly Henriksen.
 
Darfur, Bruxelles, New York og Bruxelles igen
Kaffekoppen er så småt ved at være tom, men John Arly Henriksens fascinerende rejse er langt fra slut. Efter Kosovo har han arbejdet, som politiinstruktør i både Darfur, Zimbabwe, Sydafrika og Etiopien.
     Det var ikke kun destinationerne der blev mere og mere imponerende, men også hans arbejdstitler ændrede sig i takt med hans flotte resultater. Efter Darfur kom han til Bruxelles, denne gang som politiekspert, hvor han rejste rundt til rigtig mange lande og lavede opgaver for EU.
     Men det stopper ikke her. Efter Bruxelles, fik John Arly Henriksen et spændende og respektabelt tilbud om at blive logistikchef i FN’s hovedkvarter i New York. Det var et godt betalt job, som også var et dansk flagskib, som han beskriver det. Men samtidig blev hans kæreste gravid, og John Arly Henriksen valgte at afbryde kontrakten og vende hjem til sin familie.   
     ”I stedet for at straffe mig for mit valg, fik jeg et tilbud, om at tage tilbage til Bruxelles og blive politirådgiver”, griner John Arly Henriksen.
     Han blev, sammen med familien, i Bruxelles fra 2003-2006. Han var ansat, som Javier Solanas højre hånd, og befandt sig på de samme bonede gulve, som alle de højre herrer. En tid han mindes med stolthed.
     Herefter drog han tilbage til Danmark, mættet og berejst.
 
En følsom mand
Den dag i dag holder den garve politimand til på nærstationen i Rudkøbing. Han er klar over, at det er noget af et spring i forhold til alle de tidligere jobs, men det var tiden at ændre kurs for en stund, erklærer han.
     Da vi nærmer os de mere følelsesbetonede emner, viser reaktionen sig straks i John Arly Henriksens ansigt. Blikket bliver mere alvorligt, da han kommer ind på grunden til sit karriereskift. På baggrund af en hård skilsmisse, har han valgt at få mere ro på hverdagen, så han kan være der for sine to drenge.    
    Han siger selv at han, ovenpå sin lange karriere, er blevet en følelsesladet mand, som på trods af sine ar på sjælen, er en mand fuld af selverkendelse og ydmyghed. Det er vigtigt at vide hvorfor man reagerer som man gør, siger han alvorligt mens han misser med øjnene.    
     
 Drømmer lever stadig
Heldigvis er han tilfreds med sin tilværelse, glad for jobbet på Langeland og sine kollegaer, som også beskriver ham som et mennesker, der hviler i sig selv.
     Men John Arly Henriksen vil ikke afvise, at muligheden for at komme ud i den store verden, stadig er en realitet.    
     Han siger selv, at det er der, at hans force ligger, og at han gerne vil arbejde med humanitært arbejde igen.
     Muligheden for de spændende jobs svæver stadig i luften, da flere af hans venner, rundt om i verden, ugentligt mailer ham fantastiske jobtilbud. Men det er hans to drenge, der er hans topprioritet de næste år.