10. Marts 2010
Forside > SKOSÅLEUGEN > HOLD C > Killing kasseret som affald
Killing kasseret som affald
Natten til torsdag blev en killing smidt i skraldespanden i Svendborg. Et ægtepar fandt killingen, og den har det nu godt på Svendborg Dyrehospitals katteinternat.

 Fotograf: Victoria Rogena Holst Poulsen
Kan du give en kat et nyt hjem?
Ring mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 12.00 til 13.00 på
63 21 61 66
Eller kig forbi:
Torsdag 15.00 - 17.00
Lørdag 10.00 - 12.00
Svendborg Dyrehospital - katteinternatet
Ryttervænget 6
5700 Svendborg

I Svendborg har man den seneste uge kunne høre om helt små killinger, der er blevet efterladt i papkasser. Natten mellem onsdag og torsdag er en killing igen blevet kasseret, denne gang som affald i en skraldespand.


Kan ikke sige nej
Chris Sassenberg Nilsson, leder af katteinternatet på Svendborg Dyrehospital, fortæller:
”Et ægtepar hørte heldigvis larm fra en bil, et ordentligt dunk i en skraldespand og så en mjaven. De skyndte sig ud og fandt heldigvis killingen i live. Den er nu her hos os, og den har det godt.”
Killingen er bragt til internatet, selvom de i forvejen er overfyldt. ”Når den kommer der, og ellers har det godt, så kan jeg ikke sige nej” siger Chris Sassenberg Nilsson.

Otte dages karantæne
Nu sidder killingen i karantæne, og det skal den være i otte dage. I løbet af de otte dage skal den vaccineres og testes for katteleukæmi før den kan slippes ind til de 56 andre katte, der i forvejen befinder sig på internatet. Dette er standardprocedure for alle katte, der havner på internatet, og forhindrer smitte af eventuelle sygdomme.
”Se lige. Hvordan man kan se sådan én i øjnene og smide den i skraldespanden, er mig ubegribeligt” siger Chris Sassenberg Nilsson.


Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: