I en tilbygning til Svendborg Dyrehospital ligger Kattens Værns internat. Siden juni har der allerede været 133 katte igennem døren, flere står på venteliste, og hver dag dukker uventede patienter op. På internatet har man reelt plads til 20-25 katte, men det store behov i området afspejles tydeligt i de 56 katte, der reelt er til stede i dag. Det er altid håbet, at deres ophold bliver så kort som muligt, men der gøres alt for at det ophold skal være rart. Hele bygningen er lys og med højt til loftet. Kattene har bure de sover og spiser i, og så deler de et stort rum med tilhørende udendørs voliere indeholdende alt hvad hjertet kan begære af klatretræer, kradsetræer, puder, hængekøjer, huler, gemmesteder, bordtennisbolde og meget, meget mere.

De fleste efterlades anonymt
I de fynske medier har man den senere tid kunne høre om kattekillinger, der efterlades anonymt ved internaterne, herreløse katte der frit render rundt og sågar en kat der endte i en skraldespand i Svendborg.
Anonym ”aflevering” er da også den mest typiske historie for en kat på internatet i Svendborg. Da Kattens Værn, der driver internatet, er en frivillig organisation, er der brug for penge til at holde institutionen kørende. Disse penge kommer udelukkende af donationer og betaling ved aflevering af en kat. Det har en fast pris at aflevere sin egen kat hvis man ikke længere kan eller vil have den, og en mindre donation at aflevere en vild kat. Desværre tyr mange til alternative metoder, fordi de ikke vil betale:
”Se lige. Hvordan man kan se sådan en i øjnene og smide den i skraldespanden, er mig ubegribeligt” siger Chris Sassenberg Nilsson om den killing, der natten mellem onsdag og torsdag blev smidt i en skraldespand i Svendborg.

Penge taler højere end moral
Men netop penge er et stort problem hos internatet i Svendborg. Det koster mange penge at drive sådan et sted. Alle katte skal vaccineres, neutraliseres og testes for katteleukæmi. Derudover fodres pt. 56 katte hver dag, og hvis kattene er eller bliver syge, skal de behandles eller aflives. Det, der ikke er plads til i internatets budget, tages ud af hospitalets egne forsyninger, og det stiller i virkeligheden hele hospitalets økonomi dårligt på længere sigt.
Pengespørgsmålet forhindrer tilsyneladende ikke kun folk i at aflevere uønskede katte hos internatet, det forhindrer dem også i at erhverve sig en kat derfra. En killing fra internatet koster 1360 kr., men så er den vaccineret to gange, testet for katteleukæmi, neutraliseret, registreret hos Dansk Katteregister og har fået loppe- og ormekur.
Til sammenligning koster en neutralisation alene 1000-1400 kr. hos dyrlægen. Trods den favorable pris og garantien for en sund kat, vælger mange alligevel at overtage en killing fra naboen ganske gratis. Problemet er så, at mange aldrig får deres kat neutraliseret pga. priserne, og så kan vi starte forfra med uønskede killinger.

Mangel på plads koster liv
Internatet er i øjeblikket fyldt til bristepunktet. Et hjørne af en hestestald gør det ud for ekstra karantæneplads til de nyankomne, og flere blandt personalet agerer plejefamilie for kattene, der ikke kan få en plads på internatet. Manglen på aftagere gør, at der hele tiden er flere katte end der er plads, og på et tidspunkt er der heller ikke mere plads hos plejefamilierne. Ventelisten til katte, der søger en plads på internatet er også lang, og i den situation er der faktisk ingen anden vej end aflivning.
”Jeg hader at det skal være sådan, men der er desværre ingen vej udenom” siger Chris Sassenberg Nilsson.

Oplysning, oplysning, oplysning
Chris fortæller, at det allerstørste problem på internatet i Svendborg, og på resten af landets katteinternater, er manglen på aftagere. Hendes største ønske for stedet og for ”branchen” er en balance mellem katte og aftagere: ”Hvis der bare var et jævnt flow i strømmen, ville det være godt”.
Men problemet har mange rødder, og det er økonomisk umuligt for en frivillig organisation som Kattens Værn at løfte den opgave at lave en landsdækkende oplysningskampagne. En oplysningskampagne i stil med dem omhandlende trafiksikkerhed og sikker sex ville dog være et godt skridt på vejen, mener Chris Sassenberg Nilsson.
”Det handler om at gøre folk bevidste om det ansvar man påtager sig, når man får en kat eller et andet dyr” siger hun. Der er simpelthen et spørgsmål om en holdningsændring. Hun henviser til, at problemerne med efterladte katte næsten ikke eksisterer hos fx hunde: ”Folk har nemmere ved at se deres hund som et medlem af familien, hvorimod en kat ofte bare er en kat.” For at ændre mønstret er det vigtigst at katteejere husker at neutralisere deres kat, hvis ikke den bruges til avl. På den måde undgår man uønskede kattekillinger, og internaterne ville dermed have bedre plads til de uønskede katte, der trods alt altid vil være. Derudover er det vigtigt at få øremærket sin kat, så den kan komme hjem til retmæssige ejer, hvis den skulle komme på afveje. Man skal desuden huske at melde flytning til Dansk Katteregister, da det ellers er umuligt at finde ejeren. På internatet sidder netop nu en racekat, der ikke kan finde hjem. Katten er øremærket, men ejeren har ikke meldt flytning til Dansk Katteregister, og findes nu ikke længere på adressen.

Kommunerne skal tage ansvar
Dyrenes Beskyttelse har i Søndersø krævet, at kommunen betaler for aflivning og behandling af den enorme mængde vilde katte, der findes der. Chris Sassenberg Nilsson er til dels enig i Dyrenes Beskyttelses synspunkter. Hun mener, at et tilskud fra det offentlige ville kunne fjerne den obligatoriske donation ved aflevering af vildkatte: ”Det kan ikke være rigtigt at de, der gerne vil hjælpe, skal stå til regning for det.”
Derudover tænker hun, at det på et eller andet plan godt kan forsvares at være kommunens ansvar, at der render vilde katte rundt. Hvis almindelige borgere har problemer med rotter i haven, står kommunen til ansvar for at fjerne skadedyrsproblemet. Chris understreger kraftigt at hun ikke vil sammenligne katte med skadedyr, men mener alligevel, at der kan drages en parallel. ”En vis mængde vildkatte kan jo genere et område på lige fod med eksempelvis rotter” siger hun.

56 katte vil gerne adopteres
Men det, kattene har allermest brug for, er kærlighed. Kærlighed fra frivillige, plejefamilier og selvfølgelig helst aftagere. 56 katte søger lige nu et nyt hjem. Der er 56 forskellige personligheder at komme efter, men fælles for dem alle er at de er kælne, kontaktsøgende og har topkarakterer i sundhedsbogen. Chris Sassenberg Nilsson gør sit ypperste for hver gang at lave det perfekte match mellem kat og ejer, og hun er ikke bange for at sige nej hvis ikke det passer sammen. ”Det er vigtigere at det passer, end at katten kommer ud. Heldigvis er det kun sket ganske få gange” siger hun.