Det moderne samfund og velfærdsstaten hyldes af de fleste for at have skabt mindre skel mellem rig og fattig. Globaliseringen og kommunikationssamfundet har fået æren for at udligne de store skel mellem land og by. Alligevel er Danmark langt fra et land i balance, hvis man sammenligner storbyerne med udkantsområderne. Det er et faktum, at der har udviklet sig et Over – og Underdanmark, hvor sidstnævnte langt fra kan matche udviklingen i byerne. Langeland og øens indbyggere er et klassisk eksempel på en del af det nye Underdanmark.
 
Hvor er den nye generation?
 
I Langelands største by Rudkøbing er gadebilledet domineret af to ting: Pensionister der cykler rundt og hilser på hinanden. Alle kender hinanden i det lille lokalsamfund, og selvom Rudkøbing er ”hovedstaden”, så er indbyggerne tæt relateret. Det er de ældre, der fylder i gadebilledet, og de lave huse med tunge blondegardiner antyder, at det også er den ældre generation, der bor i størstedelen af byen. Til salg-skilte og tomme butikker er en anden side af byen, som ikke kan ignoreres. Det store antal af huse der er til salg har en logisk forklaring. Enten dør den aldrende befolkning eller også flytter folk fra øen.

Befolkningstilbagegang og en stigende gennemsnitsalder er et dominerende problem på Langeland. En særlig udviklingsaftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Langeland Kommune, der strækker sig fra 2008-2011, har til formål at imødekomme de problemer, der er fulgt med den skæve udvikling.  23,1 % af borgerne på Langeland er over 65 år og ligger væsentligt over den tilsvarende andel på 14,3 % for hele landet. De nye generationer bliver mindre og mindre med årene, og det kan både ses i bybilledet og aflæses i statistikkerne. På trods af udviklingsaftaler mellem staten og Langeland Kommune og en række særtilskud til øen, ser den økonomiske fremtid fortsat dyster ud.  
 
Et økonomisk dilemma
 
Det store problem er, at Langeland ikke formår at tiltrække nye tilflyttere, og dem der alligevel vælger at flytte til øen er i mange tilfælde socialt belastede familier. De socialt belastede familier er en stor udfordring for øen, både på politisk og folkeligt plan. De tomme huse og lave boligpriser på Langeland har i de fleste tilfælde tiltrukket socialt svage familier, som ikke har mulighed for at købe bolig andre steder. Sammenhængen mellem lave huspriser og socialt belastede tilflyttere er et kendt problem i flere udkantsområder på f.eks. Mors og Lolland Falster.

I takt med at butikker og fabrikker lukker ned, bliver mulighederne for øens beboere begrænset. Det får de mere ressourcestærke familier til at søge væk fra øen. Det stiller Langeland Kommune i et økonomisk dilemma, hvor beskatningsgrundlaget forringes hastigt, og behovet for sociale ydelser vokser i tilsvarende tempo. Den økonomiske sammenhængskraft på Langeland er så tvivlsom, at borgmester Knud Gether for nylig udtalte, at han er i tvivl om Langeland overhovedet formår at overleve som selvstændig kommune.
 
Druk og vold
 
Det er ikke kun de demografiske forhold, der belaster øen. Udover problemer med befolkningssammensætningen, så vidner tal over sociale problemer som alkoholisme, tvangsfjernelser og vold om en skæv udvikling for øen. Her placerer Langeland sig betydeligt over landsgennemsnittet.
En del af de indfødte og tilflytterne er i høj grad belastet af problemer med druk og vold i det daglige.

Jens Pedersen arbejder som SSP-konsulent i Langeland Kommune og har i sin funktion som ungerådgiver en tæt kontakt med de udsatte familier. ”Ungdomskulturen og den sociale arv hernede gør, at der er et afslappet forhold til alkohol”, siger han. Problemer med alkohol er en del af mange hjem på Langeland, og det er i de fleste tilfælde både børn og forældre der drikker for meget. 
”Vi har en kultur hernede, som opfordrer folk til at klare problemer og stridigheder over en bajer”, siger Jens Pedersen. En forsoningsøl kan virke uskyldig, men alkoholproblemerne på Langeland er så alvorlige, at det lokale politi betegner alkohol som roden til størstedelen af den kriminalitet, der begås på øen.

Lokalbetjent John Henriksen er overbevist om, at den løsslupne omgang med alkohol er den største konkurrent til et reglementeret Langeland. ”De kriminelle unge her er typisk skilsmissebørn, hvor faren er smidt ud på grund af druk. De enlige møder magter ikke konfrontationen med børnene og lader dem drikke langt mere end de har godt af. Stort set alle de store voldssager vi kommer ud til er alkohol indblandet” siger lokalbetjenten.
En undersøgelse fra Fyns Politi har for nylig vist, at procentdelen af voldelige, berusede unge er markant større på Langeland sammenlignet med resten af Fyn. 
 
Social arv
 
Problemet med den sociale arv er svær at bryde, men for at imødekomme de værste problemer er antallet af tvangsfjernelser på Langland det højeste på landsplan. John Henriksen mener ligeledes, at langt størstedelen af de tvangsfjernede børn kommer fra hjem med alkoholproblemer.
”For at bryde den onde cirkel skal der luftforandring og en hel ny bevidsthed til”, siger han.
I sidste måned fik langelænderne et chok da hele den nyrestaurerede H.C. Ørstedpark blev udsat for massivt hærværk af en gruppe unge helt ned til 12-årsalderen. Skulpturer, mindesten og en ny legeplads blev smadret og ødelagt med graffiti.

John Henriksen har en klar opfattelse af, hvor ansvaret ligger: ”Endnu engang kan vi kun spørge: hvor er forældrene henne?”, siger han. Jens Pedersen giver lokalbetjenten ret i sit udsagn, men mener det afgørende problem er, at forældrene ikke magter opgaven. ”Jeg tror på, at forældre gør det de kan, men det er ikke altid nok. Man slæber rundt på den sociale arv og bliver ikke konfronteret med rigtigt og forkert derhjemme”, siger SSP-konsulenten.  
 
Byfornyelse
 
En del af den planlagte byfornyelse i Rudkøbing tager udgangspunkt i de unges behov. I januar 2010 forventes der at stå et nyt ungdoms – og kulturhus klar, som blandt andet skal være et samlingspunkt for de unge.
Fremtiden vil vise om de nye faciliteter får rettet op på de problemer, der har været med de unge øboere. Ønsket fra kommunens side er hovedsagligt at gøre druk mindre synligt i bybilledet. Men som Jens Pedersen siger, så gør et nyt hus det ikke alene: ”Det er det vi putter ind i huset som gør forskellen, for det er uden tvivl uheldigt, hvis den negative samfundsudvikling ikke vender”, afslutter han.