Han placerer sine mørkeblå Converse-sneakers i én af sine foretrukne fodpositurer og læner sig op ad den vandskurede mur. Han har prøvet det før. Kameraets linse lukker lyset ind af en kasserolleklippet 15-årig drengs udtryksløse mimik i stærk kontrast til hans udtryksfulde beklædning. Af en dreng, der ikke klæder sig som alle andre. En dreng, der bare er sig selv.
 
Nicklas Skovgaard er modeblogger og har været det i et år til trods for, at han bor langt fra storbyens modehuse og butikkernes udstillingsvinduer. Han bor på den sydfynske ø Thurø, hvor en cardigan kaldes for en trøje og chinos bare er et par bukser.
 
Afhængig af mode
Interessen for mode meldte allerede sin ankomst, da han var ti år. Bloggen, der har cirka 2500 unikke besøgende om måneden, opdateres dagligt med billeder af anbefalelsesværdige kollektioner og egne outfits fotograferet med selvudløser i Thurøs naturskønne omgivelser.
 
»Jeg føler bare, jeg udtrykker mig selv gennem det tøj, jeg har på,« siger Nicklas Skovgaard, der har sat sig i sengen på sit værelse. Det lille rum udtrykker i høj grad også den modebevidste teenager. Fire klædeskabe er beklædt med farverige magasinudklip. Ingen plakat af Cristiano Ronaldo her. I stedet kigger den tyske modeskaber Karl Lagerfeld ud gennem et par sorte solbriller – et stort geni i Nicklas Skovgaards øjne.
 
Hvilke tre ord beskriver dig?
 
»Hmm, den var svær. Jeg er mig selv, loyal og fashionholic.«
 
Thurinernes tøj
Hvordan klæder thurinere sig? Hvordan vil du karakterisere deres stil?
 
»Mange af de ældre er sådan fiskeragtige, og mange er også fint klædt. De unge ligner lidt hinanden. De skiller sig ikke så meget ud på vores skole for eksempel.«
 
Hvis du skulle give Thurø et par modetips, hvilke skulle det så være?
 
»Jeg synes, de skulle være lidt mere sig selv – i hvert fald de unge mennesker, der bor her. Dem fra min skole i hvert fald. De skulle være lidt mere sig selv i stedet for at gå klædt lige som alle de andre og være prototypeagtig, hvis man kan sige det.«
 
Hvordan finder man sig selv? Hvordan finder man sin stil?
 
»Jeg tror bare, at det er at tage det på, man har lyst til.«
 
Tror du folk er bange for at skille sig ud?
 
»Ja, lidt. Jeg får for eksempel ret mange blikke, når jeg går inde i byen eller bare her på skolen. Der er også mange fra de mindre klasser, som kigger på én som om man er meget underlig eller sådan noget. Det kan også være, at man er det,« kommenterer han selverkendende med et undertrykt grin og fortsætter: »Ja, jeg tror, folk de er lidt bange for, hvad andre folk siger til det. De vil helst ikke have andre folks meninger.«
 
Og der er du ikke bange for at tage noget på, som man ikke lige ser normalt?
 
»Nej, overhovedet ikke. Det har jeg det fint med. Hvis jeg selv kan lide det (tøjet, red.), så er det fint for mig.«
 
Lidt ligeglad
Forundrede øjne er ikke det eneste Nicklas Skovgaard må finde sig i.
 
»Der er mange, der har sagt sådan et eller andet, "hvor er den grim den der" eller "hvorfor går du i sådan noget underligt tøj?"«
 
Hvordan reagerer du så?
 
»Så siger jeg bare "nå, tak for det" og så er det bare det, og så går jeg bare videre. For hvis jeg begynder at diskutere med dem, så gider jeg ikke bruge min tid på det, fordi så kommer de bare igen. Jeg siger bare et eller andet, så de ikke gider sige noget til mig til sidst.«
 
Hvordan føles det?
 
»Så har jeg det fint nok. Det er ikke sådan noget, der går ind i mig. Altså, de første gange, hvor de sagde noget, der var det ikke rart, men så blev jeg bare lidt vant til at folk sagde noget, og så tænker jeg ikke som sådan over det. Jeg er lidt ligeglad,« fnyser Nicklas Skovgaard venligt.
 
Anderledes på en lille ø
Thurø er med sine 3.742 øboere et lille samfund. Det lokale bageri blev grundlagt i 1865, og øens topattraktion er en sten.
 
Er det svært at være anderledes på en så lille ø som Thurø?
 
»Jeg tror, det er lettere at bo i København og være anderledes, fordi der er mange flere, der er anderledes, end der er her. Der er mange flere, der skiller sig ud i København, der er ikke så mange, der ligner hinanden, som der er her for eksempel. Så jeg tror det er meget, meget lettere at bo der – i København eller en storby.«
 
Oplever du, at du mangler nogen, du kan spejle dig op ad?
 
»Jeg savner ikke rigtig noget, jeg ikke har. Fordi når jeg ikke rigtig har det, kan jeg ikke rigtig savne det, synes jeg… Jeg føler ikke, jeg savner det nu, men jeg ved så heller ikke, hvordan det er at have en […] Jeg har sådan seks piger, som jeg snakker meget med. Vi er sådan en slags lille gruppe. Og de skiller sig også meget ud. Eller de er i hvert fald lidt anderledes også. Og dem snakker jeg meget med, fordi de respekterer mig mere end de andre gør. Og der er drengene lidt mere… nogen gange kigger de, men de er… de siger ikke noget, de kigger bare, kan man se.«
 
Næste år vil Nicklas Skovgaard starte på gymnasiet. Hvad der derefter kommer, er endnu uvist, men drømmen er »noget inden for moden«.
 
»Jeg vil gerne til Paris. Det synes jeg kunne være rigtig fedt,« afslører den stadig unge thuriner.