M/S Caroline S sejler ind på fem meter dybt vand i Haderslev havn med kaptajn Jørgen Frederiksen ved roret. Hun lastes med fiskefoder af besætningens gamle arbejdssøheste. Utrættelige som de er, fyldes Caroline S med godset, som i løbet af natten skal bringes til Musholm tæt ved Korsør. Men Caroline er en gammel skude. Hun er en coaster fra krigstiden, som sammen med 23 andre både i samme familie blev givet Danmark med støtte fra Marshall hjælpen efter 2. verdenskrig. Hun har lige haft halvtreds års fødselsdag, og i skibsår er det ret meget. Reservedelene er forældede og produceres ikke længere, så når motoren dør, dør Caroline.

Disse coastere samt deres søskende indenfor fragtskibe er dalende i antal, da den prefererede transportform af varer er via vejnettet i lastbiler. Lastbiler er hurtige, de bemandes kun af én person, og de skal ikke betale havnepenge. Men belastning af vejnettet, flere uheld i trafikken og stor co2-udledning er resultatet af den stadigt stigende benyttelse af lastbiltransport.

”Et fragtskib vil gennemsnitligt udlede 8 gange mindre co2 end tilsvarende transport på en lastvogn,” fortæller Michael Wengel-Nielsen, sekretariatsleder for dansk rederiforening. Og det bekræfter en arbejdsrapport offentliggjort af miljøstyrelsen i 1996. I den står der også: ”...der er mulighed for betydelige energi og miljøbesparelser, hvis blot en del af den vejbaserede transport kan flyttes til havs.” Så målet er ikke at de to transportformer skal udkonkurrere hinanden men arbejde tættere sammen.

Det er nemt for en købmand at bestille en lastvogn. Den vil kunne være klar til at fragte godset inden for et par timer. Det har man gjort siden starten af sidste århundrede, og den udvikling har man så holdt fast ved. ”Det er dårlige vaner fra dem der køber transport,” siger Michael Bisbo fra skibsmæglerne Bjerrum og Jensen. I dag foretages 94 % af al national godstransport med lastbil som således er langt den vigtigste transportform. Landets vejnet er kraftigt udbygget og der er asfalteret vej til den mindste by. Men med lidt planlægning kan fragt i Danmark gøres langt mindre miljøskadeligt, fortæller Michael Bisbo. ”Det er bare et spørgsmål om, at få det kommunikeret ud. Dels til dem der køber transporten, og måske ligeså vigtigt ud til forbrugerne.”

Og det vil miljøstyrelsen gerne støtte op om, ifølge deres rapport fra ’96. Her foreslår man et såkaldt miljøbelastningsindex. Det vil sige, at fødevarer skal markeres, når de er fragtet ”grønt”. Vi kender det fra f.eks. Det Røde Ø og svanemærket, som er miljømærker og begge giver sikkerhed for kvalitet.

Men efter 13 år har vi stadig ikke set nogle ”grønt fragtet” varer i supermarkederne. I den forbindelse fortæller Jacob Kronbak, Lektor, ph.d. Institut for Maritim Forskning og Innovation, at ”man arbejder på det, men det er møgsvært for dem.” Jacob Kronbak forsker i bærerdygtige transporter, og han fortæller at der ligger en skævvridning i konkurrencen mellem de to transportmetoder. Uheld, støj, trængsel og infrastruktur er faktorer, som stort set kun gør sig gældende ved landtransport, og de bliver dækket af samfundet. Fragtskibene betaler havnepenge og financierer derfor selv den belastning, som de påfører havnen. Vejtransporten betaler således ikke den fulde omkostning, som skibsfragten gør. Og det giver en skæv fordeling, siger Jacob Kronbak, ”Forestil dig en fodboldbane der hælder den ene vej, så er det klart nemmere at spille på den side, der ligger højest.”

Samfundet og borgerne betaler altså indirekte for forbruget af fragt. Såkaldte eksterne omkostninger som borgeren betaler uanset, om man benytter aktiviteten eller ej. Jacob Kronbak forklarer, at hvis man f.eks. kører med taxa, så er der en direkte omkostning, som man betaler chaufføren.Men taxaen kører igennem trafikken, dvs. man slider på vejen, der er risiko for at nogen bliver kørt ned, taxaen støjer og så bidrager den til trængslen i byen. Det man gerne vil er at flytte nogle af disse omkostninger over på forbrugeren. ”Den som forurener, betaler,” som Sven Auken engang sagde det.

Jacob Kronbak tror ikke, at barrieren for skibsfragt bliver taget op på klimatopmødet, men fortæller at der er blevet lavet et offentligt støttet netværk med workshops og tematiske møder, hvor man tager hul på den diskussion.

Tilbage i Svendborg havn ligger Caroline S og vugger, stadig med 149 ton fiskefoder ombord, da vejrguderne ikke ville, at Caroline skulle gøre sin færd over Storebælt denne nat. Fremtiden er usikker, men Caroline og hendes besætning vil fortsætte med at fragte på sin egen miljøvenlige måde så længe, der er brug for dem.