Et skilt markerer, at der 5 km til de nærmeste vilde heste. Efter en kort køretur gennem nogle, for Langeland, karakteristiske snoede landeveje, ankommer man til Dovns Klint. Det turistkære udsigtspunkt på Sydlangeland er et hotspot for lystfiskere, men ikke mindst et af de to hjemsteder for de vilde heste. Fra klinten kan man, i godt vejr, ane Tyskland i horisonten, mens man den modsatte vej bliver mødt af et småkuperet, vindblæst terræn, der kun afbrydes af små skovområder og gårde fra en anden tid. De vilde heste er ikke umiddelbart til at se, men det er med store forventninger, at denne reporter begiver sig på jagt efter at møde de sjældne dyr.

Små 60 heste i området

”I 2006 satte man hestene ud på det store areal ved Dovns Klint på 110 hektar, på et område med ca. 8 km rundt langs hegnslinjen, og nu er vi oppe på omkring 58 eller 59 heste,” fortæller John Theilgaard, som er ansat som Skovløber ved Skov- og naturstyrelsen på Sydlangeland, og derudover også viser rundt i områderne, hvor hestene befinder sig. Med de omkring 60 heste spredt på området, skulle der altså være en mulighed for at møde dem. Der dog ingen garanti for succes, og hvad skal man egentlig kigge efter?

Exmoor ponyer

”Vi kalder dem vilde heste, og det kan man så stå og undre sig over, fordi de går inde bag et hegn, men vi er selvfølgelig nødt til at lave noget regulering på dem. Men de er vilde i den forstand, at de ikke får noget medicin, ingen vaccinationer, ingen tilskudsfoder,” siger John Theilgaard. De såkaldte Exmoor ponyer er opkaldt efter det område på de britiske øer, hvor de stammer fra. Man mener, at de er noget af det tætteste, man kommer på en ren race af vilde heste. De er bygget til at leve i hårde områder med kraftig vegetation, og de lever da også praktisk talt uden menneskelig indblanding.
    
Den lille hestetur

Ved siden af parkeringspladsen på Dovns Klint, står et åbent træhus fyldt med bænke. Her kan man finde en brochure, som bl.a. indeholder et kort over området. Den lille hestetur er på 2,3 km og skulle gerne give rig mulighed for møde hestene, selvom man primært bevæger sig uden for indhegningen – den prøver vi.

Små snørklede stier, der ligger tæt op ad skrænten erstattes af tætte skovområder, hvor de lænende træer afslører et hårdt og blæsende miljø. Inde bag indhegningen er området stadig tomt på nær nogle store fugle, der render rundt og galer. Halvvejs på ruten møder man et udsigtstårn, hvor man har mulighed for at danne sig et overblik over terrænet. En gruppe lysebrune dyr græsser på en skrænt et par hundrede meter væk, men ved nærmere inspektion, viser det sig at være nogle kvæg.

Sjældent problemer

Ind i mellem ankommer man til nogle låger, hvor der advares mod fodring af hestene. En sikkerhedsafstand på 50 meter tilrådes, da man aldrig kan være sikker på hestenens adfærd. ”Vi har en del tyske studerende tilknyttet, som studerer, hvordan hestene opfører sig i hegningen. De har én gang oplevet en hoppe som, af uvisse årsager, lige var oppe og markere sig og faktisk gik til angreb på dem. Og det er den eneste historie jeg har hørt. Ellers er de meget fredelige og vores førerhingst derinde, han er meget fredelig også,” fortæller John Theilgaard, der dog understreger, at man aldrig helt kan udelukke en risiko. ”Det er ret usmart at gå imellem et føl og en hoppe eller generelt lave andre ting, hvor hestene kan føle sig presset. Så hvis næsten 60 heste vil bevæge sig fra a til b, så er de ligeglade med om der står en 8-årig knægt i vejen.”

Stadig intet held

Ruten nærmer sig snart sin afslutning uden et egentligt møde med de vilde heste. Eneste spor på liv har været enkelte bunker af afføring, der giver tegn på, at hestene rent faktisk findes på området.
 
Tilbage ved rutens start kan man på en række plakater læse om dyrene og hele formålet med tiltaget. ”Der er to hovedformål med tiltaget. Det ene er afgræsning – altså naturplejen – fordi når hestene går herinde, så bibeholder de de her lysåbne naturområder og undgår, at de springer i skov og krat. I og med de holder det her nede, så kommer der bedre lys til bunden, og urterne kan gro osv. Den anden del af det er turismen i det. Vi vil gerne have nogle folk til Sydlangeland simpelthen, og der har det jo vist sig at være den største turistattraktion på Langeland,” siger John Theilgaard.

Udvidelse ikke i vente

På trods af de succesfulde resultater fra forsøget, så er der ingen udvidelse på tegnebrættet. ”Det ligger ingen konkrete planer om udvidelse dernede, men det er da ikke umuligt, hvis man kunne finde et areal. Men det afhænger af flere faktorer og herunder specielt økonomien i det,” fortæller John Theilgaard. ”Lige nu er vi stadig i en slags opstartsfase - det lyder lidt mærkeligt - men vi skal finde ud af, hvor mange heste der er plads til på det område, og der er vi nok ved at have nået et maksimum.”

Kortet i brochuren giver overblik over området og leder hen mod parkeringspladsen ved Dovns Klint. Den lille hestetur er gennemført.
   
Jagten ender uden held

Tilbage på toppen af Dovns Klint bliver der spejdet ud over det store område i et sidste forsøg på at få øje på Sydlangelands hovedattraktion. Men det hestetomme område afslører, at jagten på de vilde heste, i denne omgang, må afslutte uden succes. Næste gang skulle man måske prøve den store hesterute i stedet.