”Rent praktisk havde vi jo ikke tre millioner til en bogbus, så det er jo ikke i ond vilje. Og vi tilbød, jo også at de kunne stå henne for enden af bogbilen, og blive betjent derfra. Andet kan vi jo sådan set ikke gøre. Så jeg synes det er lidt overdrevet.”
Leder af biblioteket Anne Schrøder smiler med sine rolige brune øjne, mens hendes hænder hviler fredfyldt på bordet. Hendes kontor er åbent og lyst og beklædt med farverige malerier på væggene, og fra kontorstolen bag hendes skrivebord forklarer hvorfor hun ikke mener, at handicaprådet har hold i deres kritik af biblioteket.
”De handicappede har jo den ekstra service hos os, der ikke er tildelt nogen andre, nemlig at vi kommer ud med bøger. Vi pakker simpelthen en kasse og kører ud og siger ’dav’ og sætter os ind og snakker med dem.”
Damen med det lange mørke hår, de små briller og den røde læbestift er den kvindelige drivkraft bag den nye biblioteksstruktur, og i adskillige byrådsmøder har hun diskuteret ulemper, konsekvenser og handlemuligheder til kaffen blev kold. Og hun mener ikke, at handicaprådet har en sag, når de siger, at folk ikke kender til ordningerne for handicappede.
”Det er jo så i hvert tilfælde deres egen skyld.” Hun bevæger sine hænder roligt, mens hun forklarer.
”Dels så er det med på hjemmesiden, dels så har vi sagt det alle de steder vi har været, og vi har også annonceret i aviserne med det. Så den er lidt langt ude”
Hun rejser sig og lukker kontordøren, der står åben ud mod gangen hvor biblioteksmedarbejderne flintrer rundt og prøver at holde styr på de mange småopgaver, der hober sig op.

Bogbilen bøvler
Set i bakspejlet erkender lederen, at det ikke har været let at komme frem til en løsning. Politisk har det været svært at få visioner for biblioteket, og de målsætninger der eksisterede har ændret sig undervejs.
”Vi startede med, at det hele skulle være mere rationelt og mere brugervenligt. Så endte det imidlertid lidt med, at hvis man kunne få nogle besparelser i samme åndedrag, så gjaldt det om det. Men jeg synes den løsning vi har fundet frem til er yderst rimelig.”
Bogbilen skal køre fire gange om ugen, og her skal den nå frem til øens beboere, der kan se frem til at åbne bilens bagsmæk og få adgang til alle bibliotekets mange tilbud.  Heriblandt er selvfølgelig først og fremmest bøger, men også lydbøger, aviser og computere, der vil være koblet op på bibliotekets servere.
Alt det arbejder biblioteket på i øjeblikket, og det tager tid og energi.
”Det er ikke lige noget folk tænker over, men der er faktisk mange omfattende procedurer.” Inden året er omme skal computersystemet ændres fra bunden, vagtplanerne skal laves om og bilen skal indrettes.

Drømme og overlevelse
Men på længere sigt er der særdeles store forventninger til det skønlitterære mekka på hjul.   
”Jeg håber at vi kan udvide kørslen så vi kan køre om fredagen også. Og herudover lave en ordning, hvor institutioner vil kunne booke et besøg fra bogbilen.”
Alligevel har de visioner trange udsigter, og endnu engang er det pengene, der er den helt store udfordring, for den økonomisk trængte kommune.
”Forløbig skal vi spare noget personale, så udvidelsen ligger ikke lige for”.
Og det er en af de ting hun bøvler med. Hun skal få de interessante visioner passet ind i det uinteressant økonomiske perspektiv, men det er en opgave hun har lært at tackle.
”Det gælder om at få det bedst mulig ud af det for brugerne, med de ressourcer der er. For  vi får jo ikke flere ressourcer og slet ikke som det ser ud for Langelands økonomi lige nu. Der er det bare et spørgsmål om overlevelse. ”

Den lilles kamp
Og hvad angår overlevelsen, så har vilkårene ændret sig markant for de mindre biblioteker de seneste år.
”Der er ikke noget der hedder fra 0-10.000 indbyggere mere, det hedder altså fra 0-75.000” Hun bevæger forsigtigt fingrene over bordet, mens hun fortsætter. ”Det vil sige vi betaler fuldstændig det samme som Odense og Svendborg bibliotek og alle mulige andre for at have de nødvendige tilbud til folk”. Hendes stemmeleje hæver sig en anelse.
”Og på et eller andet tidspunkt vælter bøtten jo så kan man ikke magte mere”.

Derfor er biblioteket heller ikke klar til at tage den smalle pengepung i hånden og veklse bogbilen til en bogbus. De koncentrer sig om at overleve, og få etableret den bogbil, der skabt heftig diskussion i lokalområdet, og som skal på sin jomfrutur i det nye år.