En spadseretur nede ved molen i Bagenkop vidner om et erhvervsliv i frit fald. Færgeforbindelsen til Kiel, som var en af Bagenkops livsnerver, er for længst gået konkurs, og fiskekutterne som førhen lå i hobetal på rad og række, kan nu tælles på en enkelt hånd. Men der er ingen bedring i udsigt, borgmester Knud Gether og kommunaldirektør Jørgen Christiansen, vil nemlig ikke kaste en redningskrans ud til det forkomne erhvervsliv.
Bagenkops tidligere borgmester og nuværende borgmester for Langelands kommune, Knud Gether, har tidligere brugt mange år af sit liv på at tiltrække arbejdspladser til Sydlangeland. Blandt flere forskellige initiativer kæmpede han en kamp for at søsætte Kiel-færgen endnu engang, efter dens definitive lukning i 2002. Han gjorde sig store tanker om et kurhotel ved kysten – som et trækplaster for tyske turister. Men i dag piben har fået en helt anden lyd. Politikerne har kastet håndklædet i ringen og indset, at Sydlangeland ikke har potentiale for erhvervslivet. Altså en helt ny tilgang til udkantsproblematikken.

- Vi har erkendt, at hvis vi bare kan holde liv i det, der er i forvejen, så skal vi nok være glade, når man tænker på den uvikling, der er i dag, hvor alt trækker ind i mod de store byer i de store bysamfund. Problemet er jo også, at afstanden er for stor. Erhvervslivet vil jo være der, hvor infrastrukturen er i orden – altså tæt på motorvejene og sådan nogle ting, fortæller Knud Gether.
Politikerne giver op
Knud Gether mener ikke, at det kan komme som et lyn fra en klar himmel for lokalbefolkningen, at erhvervslivet på Sydlangeland er ved at uddø. Han mener, at folk må have set hvilken vej vinden blæser.
 
- Inderst inde kan folk, i for eksempel Bagenkop, nok godt forstå vores erkendelse. De kan jo selv se hvordan tingene bliver nedlagt. I Bagenkop hvor både færgen og Langelandsfortet er blevet nedlagt – det er et sted i kraftig tilbagegang. Det er jo svært at få erhvervslivet til at være sådan nogle steder, hvor alting går tilbage, ikke sandt? spørger, Knud Gether.
 
Kommunaldirektøren, Jørgen Christiansen, deler ligesom borgmester Knud Gether erkendelsen af, at det er spildt krudt at satse på et erhvervsliv i udkantsområderne.
 
- Erkendelsen omkring erhvervet er, at man sagtens kan satse på erhvervet. Men en gennemførelse med succes må anses for at være relativt begrænset, forklarer Jørgen Christiansen, og fremhæver Langelands beliggenhed som en hæmsko:
 
- Man kunne sagtens have en ambition om, at tiltrække virksomheder, men jeg erkender blot, at Langeland ligger, hvor Langeland ligger. Så rent logistisk ligger vi ganske enkelt ikke i konkurrence med motorvejsnettet, hverken på tværs af Fyn eller trekantsområdet.

Erhvervsforeningen tager kampen op 
På rådhuset i Rudkøbing er der enighed om, at man ikke skal satse på at få gang i erhvervslivet i udkantsområderne. Men det er Leif Esbensen, formand for Bagenkop Erhvervsforening, absolut ikke enig i. Leif Esbensen mener ikke, at borgmesteren nødvendigvis har det sidste ord i sagen om udkantsområderne.
 
- Det er han jo ikke alene om at bestemme. Det er en politisk holdning, hvad man vil og hvad man ikke vil, udtaler Leif Esbensen.
 
Leif Esbensen lader sig ikke uden videre kue af borgmesteren - modgang skaber sammenhold.
 
- Borgmesterens erkendelse kan ikke provokere mig. Eller jo, det kan den på den måde, at vi måske rykker tættere sammen. Vi vil være her. Han skal sælge sin politik, vi skal sælge vores område, og i sidste ende så skal vi arbejde sammen. Han må tro på det, og det får han lov til.
 
Leif Esbensen konkluderer, at man på trods af uenigheder er nødt til at arbejde sammen, og at Sydlangeland ikke nødvendigvis er så ilde stedt, som borgmesteren og kommunaldirektøren giver udtryk for.
 
- Et eller andet sted, så tror jeg på, at vi er stærke nok til at holde gang i byen. Her er mange pendlere, fordi de kan lide at bo hvor de bor. Der er mange som flytter, men nogle kommer tilbage igen. Ikke mange, men nogle.