- Vi har en opdragende funktion, og vi ligger ikke under for kræsne elever. Vores elever skal have sunde kostvaner ind på rygraden. Sådan lyder udmeldingen fra spisehusets leder, Tove Rasmussen, og konceptet ser ud til at virke.

 

For 35 kroner per dag får eleverne tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Det beløb bliver hurtigt slugt, og til trods for skolens størrelse og gode rabatordninger skal Tove Rasmussen og de ansatte i køkkenet tænke kreativt, når målet er sund og varieret kost, og målgruppen er unge, aktive mennesker i voksealderen.

 

Følger de 8 kostråd

- Vi køber ind og laver mad efter de 8 kostråd, som er udformet af Ernæringsrådet. Vi har med unge mennesker at gøre, som dyrker meget idræt og har brug for sund og fornuftig kost for at udvikle sig. De sekteriske holdninger kan vi ikke bruge til noget, siger Tove Rasmussen, som er uddannet husholdningslærer og ernæringsfysiolog og har været ansat i spisehusets ledelse på Oure Skolerne siden 1995.

 

Enig ernæringsekspert

Christian Bitz, fast ernæringsekspert på Go'morgen Danmark på TV2, udtrykker positivitet over skolernes menuplaner.

 

- Overordnet set synes jeg, Oure Skolerne fortjener stående bifald for deres fine kostpolitik. De 8 kostråd er det mest veldokumenterede fundament at basere sin 
sunde kost på - både for børn, unge og voksne i Danmark, så det vil jeg kun bakke op om.

 

Dog savner Christian Bitz mere fisk på Oure menuen, da fisk i følge kostrådene skal indgå som en del af en sund kost mindst to gange om ugen.

 

Tove Rasmussen er enig, men har haft sine kvaler med at få de unge til at spise fisk.

 

- Vi får fisk hver anden uge. For så gider eleverne spise det, siger hun.

 

Tidligere forsøg med at snige fisken oftere ind på menuen resulterede gang på gang i en decideret udvandring efter pizza.

   Men Tove Rasmussen håber, hun igen kan vende stemningen, blandt andet ved hjælp af medierne, hvis positive omtale af fisk har gjort spisen mere populær blandt eleverne.

 

Smagen er vigtig

Ernæringsekspert, Christian Bitz, understreger kraftigt, at sundhed og smag skal følges ad.

 

- Én ting er sundheden, som Oure Skolerne synes at have godt styr på, noget andet er smagen. Sund mad SKAL smage godt og ikke føles som en straf, så alle eleverne suser ned og køber pizza og andet skodmad, siger han.

 

For selv om eleverne er idrætsudøvere på højt plan og på egen krop mærker effekten af en sund kost, er de ikke sene til at hente pizza, og de elsker slik, chips og sodavand ligesom de fleste andre jævnaldrende.

  

- Pizzamanden har kronede dage, men vi har ingen regler, for vi kan ikke håndhæve dem. Og så skal man ikke have regler, erkender Tove Rasmussen.

 

Med sine madprincipper sikrer skolen dog, at elevernes kost i bund og grund er varieret og sund med tre hovedmåltider og tre mellemmåltider bestående af rugbrød, knækbrød, frugt og grønt.

 

Skolerne bestemmer uanset sure miner

Oure Skolerne er meget konsekvente, hvad angår deres opdragende funktion. De vil ikke ligge under for brok fra eleverne.

   Der er en dybereliggende mening med denne holdning. Skolerne stræber efter at uddanne og kultivere eleverne til på sigt at stræbe efter kvalitet og sundhed.

 

Køber økologisk

For Tove Rasmussen er det desuden et vigtigt signal, at eleverne mærker skolens holdning til bevidste valg af madvarer.

   Skolen bestræber sig derfor på at købe økologisk - især hvad angår basisvarer som mælk, mel, æg og gryn. Så vidt muligt køber de også økologiske grøntsager, hvis kvaliteten er god og prisen til at betale. De køber udelukkende dansk oksekød og svinekød fra frilandsgrise samt Hopballe kyllinger fra Sønderjylland og lammekød fra Broholm på Fyn.

 

Planen virker

Den strategi ser ud til at virke. Eleverne er gode til at spise fornuftigt og vælge de sunde alternativer. De får kostreglerne og madoplevelserne ind under huden til senere brug.

 

- Vi har et begrænset udvalg hver dag, og det er take it or leave it. Hvis der er brok, forklarer og motiverer vi eleverne til at prøve at tage en bid. På den måde finder eleverne tit ud af, det måske alligevel kan spises.

 

For lidt kød

- Vi oplever dog generelt, at eleverne synes godt om maden. Klagepunkterne omhandler oftest, at de ikke synes, det er nok med kun et kyllingelår eller en hakkebøf til hver, siger Tove Rasmussen.

 

En af dem, som godt kunne tænke sig mere kød på menuen, er Jacob Pettit på 19. Han går i 3.g og er medlem af elevrådet.

 

- Jeg synes generelt, der er for lidt kød, og det er for dårligt tilberedt. Derhjemme, når jeg laver en rigtig god bøf, spiser jeg gerne 500 gram. Det er meget, det ved jeg. Men jeg er kødmenneske og i voksealderen.

 

Tove Rasmussen trækker på skuldrene.

 

- Vi har brugt meget tid på at forklare dem, hvordan det hænger sammen, og at 200 gram kød per person er rigeligt i en ernæringsmæssig sammenhæng. Og der er altid masser af grøntsager.

 

Uddannelse af eleverne

Det ernæringsmæssige perspektiv strækker sig videre end til selve indkøbsdelen og tilberedningen af måltiderne.

   Skolerne har succes med et pædagogisk projekt, hvor eleverne inddrages i madlavningen og indgår en uge i køkkenpersonalet i løbet af deres ophold, hvor den normale undervisning udgår.    

   Forud for køkkenugen uddannes eleverne i ernæringsteori, hygiejne og sikkerhed af stedets ansatte professionsbachelorer.

 

Kun pædagogisk køkkenpersonale

Det pædagogiske projekt er blevet udviklet gennem årene og mundede for 6 år siden ud i, at spisehuset nu kun ansætter pædagogisk uddannet personale.

 

- Projektet stammer helt fra skolens start. Vi underviser ud fra tanken om, at alle rum er læringsrum, og alle skal bidrage til fællesskabet, forklarer Tove Rasmussen.

 

- Eleverne synes, det er rigtig godt og vil gerne være med. Oprydningen er mere eller mindre vellykket - men vi har skabt et fælles normsæt for, hvordan man gebærder sig i forbindelse med spisningen.

 

Køkkentjansen giver indsigt

Eleverne udtrykker generelt tilfredshed med projektet, og dagens køkkenvagt evalueres dagligt med eleverne i en fælles samtale, hvor alle skal byde ind.

 

Emilie Søndergaard på 15 går på efterskolen og er i denne uge en del af køkkenholdet. Lærerne sørger for, hun prøver at lave noget forskelligt hver dag i løbet af ugen, og i dag har hun hjulpet til med at lave vegetarfrikadeller.

- Jeg synes, det er meget sjovt at være i køkkenet. Det er anderledes end skolen. Jeg prøver nogle ting, som jeg aldrig får lov til derhjemme. Og så får vi indblik i, hvad vi spiser, og hvordan det laves. Og hvor det kommer fra, siger hun.

 

Positivt personale

Også personalet i køkkenet mærker en positiv holdning til ordningen, og at eleverne ved mere om kost efter forløbet.

Lea Kjærsgaard på 21 har været ansat i køkkenet, siden hun var 17.

 

- Jeg tror, klasserne lærer hinanden bedre at kende. De prøver at arbejde under stress. Og det er sundt. De har rigtig godt af at se og opleve, at der altså står 11 mand herude i køkkenet og sveder hver dag for at de kan få mad.

   Og når de først selv har prøvet det, så husker de lidt bedre, at de kan nøjes med at tage en tallerken i stedet for to, siger hun.