- Hun er ikke så vild med at galoppere, siger en mor om sin datter, der skal ride på den hvide pony.

- Det kan jeg sagtens klare bare vent, svarer dagens ridelærer, Nadja Pieler, med overraskende sikkerhed i stemmen.

11 heste står dovne i stalden på Årslev/Sdr. Nærå Rideklub, Kafka, den tolvte skraber hovene mod døren. Den får en lille håndfuld foder af Jeanne Jacobsen med kommentaren:

- Bestikkelse er simpelthen sådan en god ting.

Jeanne Jacobsen er formand i bestyrelsen, der står for det overordnede i rideklubben. Der er nok at se til med fire ridestævner om året, to ridebaner, syv folde, 12 heste, 80 ridepiger og indkøb af halm og foder til hestene.

- Vi satser på børn op til 16 år som er urutinerede, siger Jeanne Jacobsen. Størstedelen af pigerne i stalden er langt fra 16 år gamle. Også ridelærerne er unge, kun et par af dem er over 18, og så er der en enkelt voksen som træner springrytterne. Alle er frivillige.

De to ridebaner er indhegnet med hvidmalet træ. De ligger øde indtil hver eftermiddag, hvor forventningsfulde ridepiger og halvsløve ponyer indtager dem.

Begynderne

Dagens begynderhold skridter rundt på den ene bane. De fire rytteres mødre og småsøskende slår sig ned på bænkene langs med indhegningen.

- Må vi sætte i trav, spørger en lille pige på en ræverød pony.

Nadja Pieler, ridelæreren udsteder ellers de fleste kommandoer til pigerne, og ikke omvendt.

- Brug dine ben, læn dig tilbage, råber hun.

Rytterne bumper op og ned på ryggen af ponyerne, med benene klaskende ind mod sadlen. Klask klask. Plastikstøvler mod lædersadler.

- 20 meter volte oppe fra A, råber Nadja Pieler.

Rytterne ved hvad de skal, selvom de ikke altid gør sig lige umage. Volterne, cirklerne, får helt nye former.

- Det er altså ikke særlig let bare at tegne en 20 meter volte inde i hovedet, protesterer pigen på den hvide pony.

- Slangegang med to buer – og så prøver I en med tre buer hernede fra C.

Sadellæderet knirker i takt med at hovene skraber dovent i sandet.

Ponyernes protester

- Han gider ikke at være herhenne, siger pigen på den hvide pony. Den firbenede leger statue i det ene hjørne af banen. Det lykkes hende at få ponyen i gang igen.

Kort efter slår den røde pony ustyrligt ti prutter i træk. Gennem et sving, én for hvert skridt.

Spredt på ridebanen ligger 10-12 bunker hestepærer.

Galop

- Skal vi galoppere nu? Spørger pigen på den røde pony, som om hun har ventet med at spørge til det helt rette tidspunkt.

De galopperer to ponyer ad gangen.

- Det er godt! Råber moren åndsfraværende til sin datter der skridter på den hvide pony i den modsatte ende af banen.

Det er svært at holde de ponyerne i galop. Når det lykkes kan man nyde lyden af den tretaktede gangart. Ga-da-gung, ga-da-gung.

De to første ryttere har fået dagens galop. Den ene pige stønner kraftigt bagefter, det er både hårdt for rytter og hest at galoppere.

Så er det pigen på den hvide pony. Hun protesterer ikke, på trods af moren ikke mener hun kan galoppere.

Først rider hun i longe, en lang snor der sidder fast i hestens bid. Den ene vej rundt i cirkel, og den anden vej rundt i cirkel. Der er fart på, hun smiler og nyder det. Den hvide pony lever sig ind i rollen og ser pludselig flot og kraftfuld ud, med halen blafrende efter sig. Pigen på den hvide pony.

Hun rider også galop uden longe, ude på hovslaget, langs kanten af banen.

- Ja! Flot, roser Nadja Pieler.

Der er ingen protester længere.

Moren, der ikke tror datteren er glad for at galoppere, ænser næsten ikke hvad der foregår inde på banen. Hendes datter overvinder sin frygt og nyder faktisk turen i galop.