Det nye Vollsmose
En kvarterløft og en helhedsplan på 1,2 milliarder kroner har hjulpet på området. Tidligere kunne man kun komme igennem Vollsmose via en smal grussti. Der var ingen belysning og tætbevoksede buske og træer omslugte stien. Dengang var der også mange røverier på stien hvor ældre var særligt udsat. Nu har man fået opbygget et stisystem med brede cykelstier og fortove. Der er kommet belysning og området omkring stierne indeholder nu legepladser og opholdsområder - der især er populære om sommeren. Parkeringspladser, der før bestod af et asfalteret område med afmærkninger, har nu fartbump og chikaner der hindrer vild kørsel. Og næsten lige gyldigt hvilket sted man står i Vollsmose kan man se en legeplads i nærheden. Der er blandet andet naturlegepladser, sportslegepladser almindelige legepladser - alt sammen designet i samråd med brugerne; børnene i Vollsmose.

Men der er stadig mange unge der hænger ud på gaden - især om sommeren. Desværre for politiet er det ikke altid de mest lovlydige der vælger at være ude. Det gjorde sig især gældende for et par år tilbage hvor der ofte var angreb på patruljebiler og også brandvæsen og ambulancefolk måtte se sig udsat.
- Vejret har meget at sige herude. Der er ikke nær så meget ballade om vinteren som der er om sommeren. Mange gange er der flere brande, stenkast og røverier om sommeren, udtaler Per Frank, leder af Nærpolitiet i Vollsmose og tilføjer:
- Det kræver en stærk psyke. I en lang periode var det ret ofte, at der eksempelvis blev smadret ruder på patruljevognene. Det giver jo en vrede og en frustration fordi man ikke kan få sat navn på; det er svært at se hvem der har kastet en sten hvis man ikke har været der.

Nærpoliti en nødvendighed
- Der er brug for nærpoliti fordi borgerne føler et ejerskab i lokalområdet. Der kommer ansigt på, siger Per Frank.
Det er der flere politikere der er enige i, blandt andet Stina Willumsen og Brian Dybro der begge er byrådsmedlemmer for SF
- Man har gennem en lang årrække fået den "normale" del af befolkningen i Vollsmose til at opfatte politiet som 'deres' politi; som nogen der vil dem godt, siger Brian Dybro.

Dét at beboerne kan sætte ansigt på politiet er vigtigt, men det er også vigtigt, at nærpolitiet samarbejder med kommunen om at løse problemerne.
- At have synligt politi i nærmiljøet er den helt rigtige vej til at løse problemer som i Vollsmose. Det at man har nærpoliti i Vollsmose har været en ret afgørende forudsætning for, at man har fået dæmmet ned på nogle af problemerne. Det samarbejde der er mellem kommunen og politiet derude, hvor man arbejder sammen om hvert eneste af de her unge mennesker, der er problemer med, det synes jeg er en vigtig indsats, siger Stina Willumsen.

Et af de samarbejder der er mellem kommunen og politiet i Vollsmose er mandagsmødet. Mandagsmødet er et SSP-samarbejde hvor der er fokus på forebyggelse af kriminalitet. Og det er noget der virker.
- Mandagsmøderne er udveksling af informationer på kryds og tværs. Der evaluerer vi hvad der er sket i den forgangne uge og til dels prøver at se fremadrettet: 'hvad er sker der i næste uge?', siger Per Frank. Og Stina Willumsen er enig.
- Det er utroligt vigtigt der er det (samarbejde mellem politi og kommune, red.), siger Stina Willumsen og tilføjer:
- En ting som også er vigtigt er, at det er de rigtige politifolk og de rigtige kommunalfolk man har på; altså nogen der har et særligt kendskab til de unge mennesker som er i Vollsmose.

Mediedækningen
Det kan være frustrerende for både beboere, politikere og politi, at stort set hver gang Vollsmose optræder i medierne, er det med en negativ vinkling. Men det er ikke altid lige godt hvis man ikke afspejler tingene som det ser ud, i hvert fald hvis man spørger Per Frank.
- Medierne er blevet bedre til at fortælle nogle af solskinshistorierne. Men medierne skal ikke kun informere, de skal også sælge. Det kan man også nogle gange mærke i ens bagland - det er så overeksponeret når der sker noget skidt i Vollsmose. Politifolk ved godt, at der er også problemer. Men det kan også være frustrerende hvis nogen maler det rosenrøde billede for hårdt op. Et eksempel på hvordan det kan gå galt er en sag, hvor man gerne vil sende et signal om, at borgerne herude også har en interesse i, at tingene bliver opklaret. I den forbindelse bliver det meldt ud at det var takket være massiv indsats af beboerne i Vollsmose, blandt andet ved hjælp af mobiltelefoner og kameraer, at sagen blev opklaret. Så sker der det, at nogle af de danskere der bor herude bliver sat under hårdt pres, for den hårde kerne er sikre på, at det var nogle af danskerne der havde filmet; det var det ikke. Det har resulteret i, at der er nogen der har måtte flytte herudefra. Nogle gange foregår der altså også omvendt racisme.

Men hvordan opfatter folk så bydelen? Tryktenyheder.dk tog stemningen på gågaden i Odense
- Det er ikke et sted jeg ville flytte ud - og specielt ikke med mine børn, siger Julie Andersen der er nybagt mor. Svigermoderen Hanne tilføjer: Ja, og så kører de jo som død og helvede derude, det kan man opleve bare man kører forbi.
- Jeg har ikke hørt noget godt om Vollsmose, og det er ikke et sted jeg vil bo. Det er ikke et sted man tager ud. Jeg har kun været derhenne én gang og det var fordi jeg skulle noget på kommunen, siger Carina Nielsen, der er på gågaden for at hverve medlemmer til Folkekirkens Nødhjælp.