Muddi holder til på bodegaen i Ryslinge
Fotograf: Christian Bo Michelsen
Der er en
god stemning på Ryslinge Bodega. De fleste kender hinanden og byder nytilkomne
indenfor med en varm hilsen og en anmodning om at sidde ned. Snakken går om
løst og fast, og samtaleemnet skifter hurtigere, end værtinden kan nå at skænke
øl over baren. Alle lyder meget kloge, men de lader sjældent til at kunne blive
enige.
Marianne
Christensen, efter eget udsagn kun kendt under aliasset Muddi, er bestyrer af
den lokale bodega i Ryslinge. Stedet fejrer i dag sit toårs jubilæum med Muddi
som leder. Hun står selv bag baren så godt som hver eneste dag. Også i dag,
hvor bestyrer og værtshus runder de første par år sammen.
Udenfor er byens
gader tomme, og derfra tyder ikke meget på, at der er gang i Ryslinge Bodega.
Kun et par blomster, der svajer i vinden og et skilt på fortovet med teksten ’ÅBEN’ giver et signal om, at der kan
være liv bag den blanke facade på bygningen. Og ganske rigtigt. Indenfor går
snakken lystigt mellem Muddi bag disken og gæsterne på barstolene. Kun de
hjemmeprintede invitationer på væggene giver praj om, at værtshuset har
fødselsdag. Den rigtige fejring af det lille jubilæum foregår først to dage
senere med spisning for de regelmæssige kunder.
På væggen
hænger et dartspil til fri afbenyttelse, og i hjørnet står en jukeboks, som 47-årige
Muddi flittigt skruer op og ned for. Tæt ved vinduerne stjæler et stort og flot
træbord opmærksomheden. Det særlige ved bordet er, at der står et navn
indgraveret ved hver plads. Der kommer dog ingen for at gøre krav på sine
pladser omkring bordet.
- For lang
tid siden var dét det faste bord for stamgæsterne. De sad altid det samme sted og
raflede igennem mange år, så nu står deres navn der. Det er mange år siden, og
de er alle sammen døde nu, men bordet bliver her, fortæller Muddi.
Bag baren hænger
der regelsæt til forskellige spil, heriblandt tallotteri og spil med raflebægre.
Raflingen foregår en enkelt time hver dag, og i det tidsrum bestemmer summen af
tre terninger, hvad man betaler for sin øl. Netop den slags tiltag er med til
at gøre bodegaen til et attraktivt sted at besøge. Den nyder ikke meget konkurrence,
da man skal helt til nabobyen for at finde det nærmeste værtshus.
Ved siden af
spillereglerne hænger en lille menu til de sultne besøgende. Specialiteterne lyder
på en parisertoast eller en omgang tarteletter. Tidligere har stedet været
større og fungeret som både grill og bodega. Muddi fortæller, at grillen blev bygget
i 1979, og der har de sultne og tørstige gæster i 30 år kunnet få serveret både
øl og grillmad, men sådan er det ikke længere.
Bodegaen havde
sine bedste dage, før den gamle kro på den anden side af vejen blev brændt ned.
Dengang ilede folk frem og tilbage mellem de to steder, og profitten var højere
end nogensinde.
Muddi overtager
For få år
siden blev både grill og bodega overtaget af et ægtepar, som aldrig havde været
i den branche før. De ansatte Muddi, men de formåede ikke at få det til at løbe
rundt.
- De kunne
ikke få det til at virke, så de begyndte at lede efter nogen, der kunne
overtage. Og uanset hvor i byen man spurgte, hvem, som kunne styre sådan et
sted, var svaret: ”Det kan Muddi.” Så i 2007 overtog jeg styringen her, siger hun.
Den 1. marts
2009 blev grillen lukket permanent som følge af en slunken pengekasse. Muddi peger
på finanskrisen som den primære årsag til dette, eftersom Ryslinges største
virksomhed har måttet foretage nedskæringer.
- Der har
været finanskrise, så Faber (byens hidtil største virksomhed, red.) har lukket
sit aftenhold. Det mistede jeg mange gæster på. Højskolen har også fået færre
elever, fortæller Muddi.
Sammenhængende
med bodegaen er nu en tom grillbar. Men den bliver snart lejet ud ifølge Muddi.
- Det er
rimelig sikkert, at stedet inde ved siden af skal lejes ud og fungere som pizzeria.
Jeg har fået fire henvendelser fra interesserede lejere, selvom jeg ikke har anmodet
om en.
Maleren fra Svendborg
Muddi kommer
oprindeligt fra Svendborg, hvor hun fra 18-årsalderen begyndte at skænke øl på
et sted, der hed Plydsen. Senere uddannede hun sig som maler, og siden
fungerede hun som langfarts skibskok. Hun mener selv, at sidstnævnte profession
gør hende egnet til at bestyre en grill, og gæsterne virker også mere end
tilfredse med, hvad de får serveret.
- Folk var
glade for det, da jeg styrede grillen også. Min specialitet var kylling på
spyd, fortæller hun, og flere gæster samtykker.
Forinden arbejdede
hun på en bodega i Ørbæk, men det var fra sin tid i Svendborg, at Muddi fik sit
tilnavn.
- På Jazz 79
i Svendborg ville jeg altid gerne høre ’Moody Blues’. Så en dag, da jeg kom
ind, råbte min gode ven og dj, John: ”Der kommer Moody!” Siden da har alle
kaldt mig Muddi, forklarer hun.
Gæsterne vader ind og ud af bodegaen med jævne mellemrum på dens
fødselsdag, og humøret er højt. Folk elsker at komme ind efter en øl, da den altid
bliver serveret med et smil og en god historie. Og mon ikke Muddi vil være et
finde på sin pind de næste mange år?