”Efter at have undervist i halvandet års tid som folkeskolelærer, fik jeg den idé, at jeg godt kunne tænke mig at få nogle blokfløjteelever. For blokfløjte var det eneste jeg kunne,” fortæller tidligere leder af Årslev Musikskole Niels Kronvald, der kom til Årslev i 1968. 

En annonce blev sendt ud på skolen, og som nyudannet folkeskolelærer stod han pludselig med 67 børn, der ville spille blokfløjte.
Succesen blev så stor, at han i fællesskab med musiklærere fra andre skoler i kommunen, kontaktede 100 danske kommuner, for at høre om de havde løsningsmodeller på hvordan en musikskole kunne opbygges.
Det blev starten på hvad der indtil kommunesammenlægningen i 2007, har været kendt som Årslev Musikskole.
 
Niels Kronvald gav sig i samarbejde med andre folkeskolelærere fra kommunens skoler til at lave et udkast til opbygningen af en musikskole i Årslev kommune.
Forslaget var oppe på fælleslærerrådet, i skolekommissionen til kulturvalg og oppe og vende på kommunalbestyrelsen, hvorefter man i 1971 i enighed vedtog forslaget, og Årslev Musikskole blev dannet med Niels Kronvald i front som institutionens leder.
Med på vejen fik man dog en løftet pegefinger, da man befandt sig i en sparetid, men ikke desto mindre fik Årslev Musikskole bevilget 12.600 kr. og et løfte om yderligere 50.000 kr. i det følgende finansår.
 
”Det var en stor sum på det tidspunkt, hvor oliekrisen var på trapperne og hvor man frygtede for besparelser i kommunen,” fortæller Niels Kronvald.
 
Stor opbakning
Musikskolens bærende ideologi var, at være hvor menneskene var. Musikundervisningen skulle ikke ligge langt ude på landet, hvor man ikke kunne samle folk, men foregå på skolerne i Årslev Kommune.
 
Projektet fik en fantastisk opbakning fra start. I første sæson hvor kun blokfløjte og guitar, blev udbudt, tilmeldte 220 elever sig. Året efter udvidede tilbuddet til mange andre instrumenter og elevtallet steg hurtigt.
”Der var enormt meget opbakning i befolkningen og dermed også i kommunalbestyrelsen. Jeg tror ikke, jeg siger for meget, hvis jeg siger at musikskolen blev kommunens flagskib … Vi tegnede kommunen udadtil. Hvis man spurgte folk rundt omkring i landet hvad de kendte til Årslev, så svarede de: ”Det skulle da lige være musikskolen”, ”fortæller Niels Kronvald.
 
Undervisere med engagement
Underviserne på musikskolen var først kun folkeskolelærere, på nær en enkelt guitarlærer, som var psykologistuderende.
 
”Det var spændende at arbejde i musikskolen, der havde man de virkelig interesserede elever, mens man i den almindelige folkeskoleklasse sad med barylerne, der ikke interesserede sig for musik,” siger Niels Kronvald og fortæller, at man flere steder så skævt til ham, fordi man mente, at han tog det spændende fra folkeskolelærerne, der i mange andre kommuner sad på musikundervisningen.
I Årslev skete der imidlertid det modsatte.  Alle folkeskolelærere på nær én så musikskolen som en mulighed for at skaffe nogle folk, der kunne mere end folkeskolelærerne på musikområdet.
 
”Jeg kunne se, at dem der virkelig byggede musikskolen, var dem, der havde det største engagement der. Det blev efterhånden folk, der mere eller mindre havde deres levebrød i musikskolen, for de lagde jo deres fulde engagement og hjerte i musikskolearbejdet. Det var en hellig ting,” siger han.
 
Ikke en eliteskole
”Jeg har ikke pralet ret meget af hvor mange af musikskolens elever, der er endt som konservatorieuddannende musikere. Det der har været interessant er, når man møder folk, der fortæller, at de har musikken som en del af en fritidsbeskæftigelse og en livskvalitet – det livskvaliteten det hele drejer sig om,” siger Niels Kronvald og understreger, at det ikke var et spørgsmål om at skabe en eliteskole, men derimod en bred skole med plads til alle.
 
”Det gjorde at befolkningen mærkede, at vi var ude hos dem,” siger han.
 
Hver skole havde således også sin egen forårskoncert, som ikke var musikskolens forårskoncert, men derimod skolernes egen. Det var en klar intension for Niels Kronvald, at det ikke var musikskolen, men eleverne der skulle være i forgrunden. På den måde fik man skolerne inddraget og skabte et medejerskab.
 
Musikken på tværs af landegrænser
I 1981 blev Foreningen Norden dannet, og den dag i dag er Niels Kronvald stadig formand.  Foreningen kom til at spille en stor rolle for musikskolen i og med at Niels Kronvald derigennem kunne skabe forbindelse til udlandet for musikskoleeleverne.
I første omgang til de nordiske lande, men senere også til Tjekkiet, Frankrig og Ungarn. På den måde blev et net af venskabsbyer dannet i løbet af de mere end 30 år Niels Kronvald stod i spidsen for musikskolen.
Man rejste ud, lavede koncerter og boede lokalt hos befolkningen, og fik på en gang chancen for møde andre unge og vise sin kunnen på instrumenter.
 
”Det er sjovt at kunne spille på sit instrument, men det er sjovere at spille sammen med andre. Allersjovest er det dog, hvis der er nogen, der gider lytte til det man spiller,” siger Niels Kronvald, og forklarer at udlandsrejserne gav eleverne mulighed for at dele deres musik med andre kulturer og på den måde skabe en masse fælles oplevelser.