30. Juli 2010
Forside > SKOSÅLEUGEN > HOLD B > Håndsprit forebygger på Ryslinge Efterskole
Håndsprit forebygger på Ryslinge Efterskole
På Ryslinge Efterskole er håndsprit en del af forebyggelse i kampen mod svineinfluenza. Inden hvert måltid skal eleverne spritte hænderne af. Håndsprit kan dog ikke stå alene,  forklarer ekspert. 

Image 6415  Fotograf: Rikke Gredsted Seidenfaden
Uden for spisesalen på Ryslinge Efterskole hænger en dispenser med desinficerende håndsprit. Hver dag inden måltiderne gnider hver af de 80 elever håndsprit på hænderne for at fjerne bakterierne. Ifølge forstander på Ryslinge Efterskole, Torben Vind, er det et direkte middel i kampen mod svineinfluenzaen.

”På skolen er eleverne meget tæt sammen hele tiden. Håndspritten er bare en lille ting, vi har indført udelukkende på grund af svineinfluenzaen” forklarer han.

På efterskolen har eleverne da også fået oplæg fra en sygeplejerske om personlig hygiejne og svineinfluenzaen, men ifølge forstander Torben Vind var de ikke synderligt interesserede i emnet.
 
Jens Lundgreen, professor i virussygdomme, synes, at håndspritten kan være en mulighed for at sikre sig mod den fremadstormende influenza, men påpeger, at håndspritten ikke kan dræbe alle bakterier:

”Det er en god idé med desinficerende sprit, men man skal huske på, at det ikke kan stå alene. Man kan ikke tro, at det sikrer en mod sygdomme,” siger han.

Jens Lundgreen forklarer, at håndspritten godt kan fjerne bakterier på hænderne, men når man er i kontakt med andre mennesker, så kan smitten alligevel løbe stærkt.
”Hvis man hoster i sine hænder efter man har taget sprit på hænderne, så er bakterierne tilbage og kan smitte andre.” forklarer han.

André Thejlgaard er elev på efterskolen og flittig bruger af håndspritten. Han tænker ikke dog ikke rigtig over brugen af håndspritten:
”Det er bare blevet en vane.” forklarer han. Håndspritten har dog ikke fået ham til at tænke så meget mere over vigtigheden af at vaske sine hænder, så en eventuelt svineinfluenza ikke gør hele efterskolen syge.












 

Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: