Skykanon skal redde æblehøsten
En kanon skyder chokbølger mod himlen for at forhindre haglbyger. Det
lyder som det rene science fiction, men det er virkelighed hos frugtplantagen
Magerholm nær Oure.
Niels Mortensen har siden 2006 beskudt skyerne for at forhindre haglvejr i at ødelægge hans æbler.
Fotograf: Dan Joe Hansen
Anti-haglkanonen:
Den særprægede maskine forhandles
af det belgiske firma InoPower.
Ideen bag opfindelsen er at sende
chokbølger op gennem forskellige luftlag og helt op i 15 kilometers højde, hvor
haglen dannes.
Maskinen skal tændes 15-20
minutter, inden skyerne begynder at hagle. Når først maskinen er tændt, skyder
den hvert tiende sekund. Chokbølgerne sætter bevægelse i de højtliggende
luftlag og forhindrer den statiske elektricitet, der er en forudsætning for, at
hagl kan dannes.
Det betyder, at nedbøren i stedet falder som almindelig regn
eller sne og dermed skånes frugttræerne for den skadelige hagl.
Store, mørke skyer samler sig på
himlen, og pludselig begynder hagl at hamre ned over æbletræerne og de
halvmodne, røde og grønne æbler.
Sådan ser enhver frugtavlers
mareridt ud. For en æblehøst, der er blevet kraftigt beskadiget af hagl, kan
miste helt op til 80 procent af sin værdi. Men på en frugtplantage nær Oure på
Sydfyn har en æbleavler taget utraditionelle metoder i brug for at forhindre
ekstremt vejr i at ødelægge høst efter høst.
Niels Mortensen, direktør for æble- og pæreproducenten Magerholm, har
nemlig købt en maskine, der kan skyde på skyerne og dermed forhindre dem i at
danne hagl. Det er en såkaldt anti-haglkanon, som står i en stor, grøn
container midt blandt plantagens æbletræer. Når det trækker op til hagl, tænder
Niels Mortensen for kanonen, som skyder en blanding af acetylengas og varme
luftbølger op mod de truende skyer.
Tog en chance
Det var noget af en chance, Niels
Mortensen tog, da han valgte at investere både penge og tid på den usikre og
udokumenterede opfindelse tilbage i 2006. Året forinden var en stor del af hans
æbler blevet ødelagt af et kraftigt haglvejr, og høsten blev derfor rekorddårlig.
- Jeg fandt frem til et belgisk
firma via internettet og besluttede mig for at købe en kanon af dem, siger
Niels Mortensen. Han var bevidst om, at der ikke var noget som helst videnskabeligt
bevis for, at anti-haglkanonen virkede, men han var fast besluttet på, at noget
skulle prøves for at forhindre endnu en katastrofehøst. Som den første
frugtplantage i Danmark besluttede Magerholm derfor at bruge over 400.000
kroner på maskinen.
- Og den dag i dag er vi de
eneste i landet, der har et eksemplar, fortæller Niels Mortensen.
Konkurrenten skal ikke nyde noget
Hos en anden stor frugtplantage
nær Oure har man ikke planer om at investere i en anti-haglkanon:
- Jeg ved ikke helt om jeg tror
på maskinen, siger Niels Ørskov, direktør for Ørskov Frugt.
- Der er i hvert fald en del
problemer forbundet med den, siger han og peger blandt andet på, at metoden
ikke er videnskabelig bevist.
- Derudover kan det være meget
svært at forudsige haglbyger, et kvarter før de kommer, som maskinen jo kræver,
siger Niels Ørskov.
Han bakkes op af ingeniør, Klaus
Næring:
- Det er nogle meget hidsige og
ustabile celler, der danner hagl. Umiddelbart vil jeg sige, at det er håbløst
at forudsige et haglvejr, siger han.
Hos Ørskov Frugt, som også har
haft problemer med hagl, overvejer man i stedet at hænge net op over plantagens
æbletræer.
- Dem kan man jo hænge op i god
tid, bemærker Niels Ørskov.
På trods af de manglende beviser og den lille udbredelse, er Niels Mortensen
ikke i tvivl om, at anti-haglkanonen har hjulpet ham:
- Der vil altid være skeptikere, som
siger, at det er noget hokus pokus, siger han og fortsætter:
- Men det har kun haglet én
enkelt gang på mine æbler, siden jeg fik kanonen, og det var faktisk fordi, jeg
den dag glemte at tænde for den.
Mere hagl fremover
Hvis anti-haglkanonen rent
faktisk virker, kan æblerne på Magerholm få endnu mere gavn af dens evner i
fremtiden. Klimaforandringerne kan nemlig betyde, at fremtidens æbleplantager
kan forvente endnu flere ødelæggende haglbyger.
- I fremtiden vil der komme mere
nedbør og særligt mere ekstremt nedbør, forklarer Ole Bøssing Christensen, seniorforsker
på Danmarks Klimacenter ved DMI. Han vurderer, at der vil falde mellem 10 og 30
procent mere ekstremt nedbør, hvis klimaforandringerne for alvor slår igennem.
- Og kraftige haglbyger er en af
disse former for ekstremt nedbør, uddyber han.
Hjemme på Magerholm ser Niels
Mortensen også anti-haglkanonen som en investering i fremtiden. Han tror, at
den specielle maskine kan give ham en fordel i forhold til konkurrenterne,
klimaforandringer eller ej.
Interesse for vejret
For Niels Mortensen har
anti-haglkanonen også haft andre konsekvenser end blot at skåne hans æbler. Han
er nemlig blevet langt mere interesseret i vejret:
- Det er efterhånden blevet en
sport for mig, at finde og forudsige skyer, siger han og fortsætter:
- Nu kan
jeg godt finde på at sidde i timevis og studere satellitbilleder og
vejrprognoser, og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til at gennemskue,
hvornår jeg skal tænde for kanonen.
Skriv en kommentar: