30. Juli 2010
Forside > SKOSÅLEUGEN > HOLD A > Eisbjerghus’ ildsjæl
Eisbjerghus’ ildsjæl
I området i og omkring Nørre Åby ligger der ikke mindre end fem efterskoler. En af dem er Eisbjerghus og her hedder forstanderen Lars Tegen. En mand, som har viet sit liv til efterskolen på både godt og ondt.       

Forstander for Eisbjerghus Efterskole, Lars Tegen  Fotograf: Ida Sørud

”Jeg kan godt lide at den ene dag aldrig ligner den næste. At der altid sker noget forskelligt, overraskende og interessant. Når man har med levende mennesker at gøre, så bliver det også en levende butik.”

 I 1988 var Lars Tegen, som lærer, med til at oprette Sydvestfyns Efterskole i Glamsbjerg. En oplevelse, som gav ham blod på tanden. Da han havde arbejdet som lærer på skolen i nogen år, begyndte han at forestille sig en skole, der gik i en mere international og kulturel retning.

”Vi var nogen stykker der talte om, at vi da bare kunne starte vores eget, at vi bare kunne lave vores egen efterskole. I begyndelsen var det mest bare sagt som nogle henkastede kommentarer, men jeg kunne mærke at den tanke tændte mig mere og mere.”

Lars Tegen satte sig derfor ned og lavede en masse skriverier om, hvordan han synes en efterskole skulle være og hvad den skulle indeholde. Det skulle dog vise sig, at det ikke var så ligetil at få sin egen efterskole. Lige meget hvor Lars Tegen og hans kolleger fandt en passende bygning, var der ingen der ville låne dem penge. Efter fire år med utallige afvisninger, var holdet meget opgivende og trætte. Men så ville skæbnen, at de en dag kom forbi Eisbjerghus plejehjem, som var lukket og nu sat til salg. Selvom Lars Tegen ikke havde mulighed for at købe stedet, tog han alligevel en snak med ejerne. Og så klappede det hele. Folkene der ejede plejehjemmet, syntes at Lars og hans kolleger havde fat i noget rigtig spændende og ville gerne støtte dem. Efter mange lange møder, nåede parterne frem til en aftale, der gik ud på en tiårig gensidig uopsigelig lejekontrakt. Plejehjemsfolkene tilbød også at låne Lars Tegen og co. nogen penge til ombygning, så de kunne lave klasseværelser. Endelig var der folk med penge i hænderne, der turde tro på, at projekt efterskole nok skulle lykkes. 1. August 1996 kunne Eisbjerghus Efterskole byde de første elever velkommen.

   Da efterskolen havde eksisteret i to år, var det lykkedes at spare penge sammen til udbetalingen på bygningerne og Lars Tegen og kollegerne kunne købe Eisbjerghus.

 

Den internationale profil

Eisbjerghus Efterskole var den fjerde i rækken af efterskoler i Nørre Åby og i august i år åbnede den femte. At der ligger så mange efterskoler på et relativt lille geografisk område, er dog ikke noget der nogensinde har bekymret Lars Tegen.

 ”Selvfølgelig skal vi alle sammen have fat i elever i den samme aldersgruppe, men vi har alle fem nogle meget forskellige idégrundlag og profiler. For eksempel er det på Viby Efterskole drama og teater, på Nørre Åby Efterskole er det de kreative og idrætslige aktiviteter og her på Eisbjerghus har eleverne en sproglig og boglig indfaldsvinkel til alt det internationale. Jeg synes sådan set kun det er positivt, at vi er så mange efterskoler, for det giver jo noget opmærksomhed i forhold til området. Jeg betragter os ikke som konkurrenter, snarere som rigtig gode naboer.”

Eisbjerghus Efterskoles internationale profil betyder, at skolen samarbejder med andre skoler i Europa. Eleverne kommer på udvekslingsrejser og får ligeledes besøg af de udenlandske skolers elever. Lars Tegen underviser selv sine elever i et fag der kaldes ”kultur og samfund i Europa”. Skolen lægger vægt på, at eleverne lærer at arbejde sammen med mennesker der er forskellige fra dem selv, både kulturelt og sprogligt. 

   Efterskolen er udelukkende et dansk fænomen og af samme årsag har det været svært at tiltrække de unge indvandrere til efterskolerne. På Eisbjerghus har de mellem en og fem udlændinge på et skoleår og Lars Tegen er ikke interesseret i, at der kommer flere. Han mener, at integrationen lykkes bedst, hvis der ikke er for mange udlændinge på én gang, da de ellers har en tendens til kun at finde sammen med hinanden. Lars Tegen synes det er vigtigt, at alle på efterskolen får en oplevelse af at knytte bånd på kryds og tværs, og hans erfaring siger ham, at det kan være rigtig svært for de unge udlændinge, hvis de har hinanden. Derfor lægger Lars Tegen ikke skjul på, at Eisbjerghus ikke magter 20 udlændinge på samme tid. Det overlader han i stedet til de skoler, der har specialiseret sig i integration.

 

 Far og forstander

Der går omkring 120 elever på Eisbjerghus Efterskole, og udover sine efterskolebørn har Lars Tegen også selv to børn, Jeppe på 15 og Caroline på 19. Hans kone, Charlotte, arbejder også på efterskolen, i sekretariatet. Det at forene efterskolelivet med familielivet har været, og er stadigvæk, en udfordring for Lars Tegen. Indtil for halvandet år siden boede han og hans familie i en lille lejlighed på efterskolens første sal, og der var Lars Tegen på fra tidligt om morgenen til sent om aftenen. Nu er familien flyttet i en tjenestebolig bagved efterskolen og det har gjort, at de nu har fået et privatliv. Men efterskolen tager stadig meget af Lars Tegens tid og opmærksomhed.

”Så sent som i går var der en problematik her på skolen, som jeg blev nødt til at komme og hjælpe med. Og der var jeg jo hjemme og i gang med at slå min græsplæne. Vi skulle have været ude og gå tur med hunden og lave mad til ungerne. Men når der er brug for mig på efterskolen, så er det efterskolen der kommer i første række. Så jeg kom ikke til at lave mad eller gå tur med hunden, i stedet for kom jeg hjem lidt over otte om aftenen. Og sådan sker tingene rigtig mange gange. Og det går jo udover mine børn.”      

Lars Tegens børn har måttet acceptere efterskolelivet som en del af deres opvækstvilkår, men Lars Tegen føler ikke, at han behøver at bære rundt på en stor dårlig samvittighed. Han synes, at han og hans familie har levet et godt liv sammen med efterskolen, selvom hans børn en gang i mellem synes han er håbløs og fraværende.

   At dele arbejdsplads med sin kone, har også både fordele og ulemper. Lars Tegen er meget bevidst omkring, at de begge to skal slippe arbejdet når de kommer hjem, så det ikke kommer til at handle om efterskole hele tiden.

 

”Efterskolen er mit hjertebarn”

Selvom livet som forstander har været hårdt ind i mellem, både i forhold til familien og også personligt, så er Lars Tegen glad for sit job. Han kunne dog godt tænke sig, at der ikke var så mange administrative opgaver, da han synes det fjerner fokus fra, at kunne være nærværende overfor sine medarbejdere og overfor eleverne. De administrative pligter stjæler simpelthen for meget af hans tid. Bortset fra det, er Lars Tegen en meget tilfreds mand. Det lykkedes ham at realisere sin drøm om at få sin egen efterskole, og han er langtfra kørt træt.

”Selvom det er lidt besværligt nogle gange, så glæder jeg mig altid til at stå op og komme på arbejde. Der sker altid noget sjovt, spændende og lærerigt og det kilder stadigvæk i maven på mig når vi modtager de nye elever. Hvis det dør ud, så tror jeg tiden er kommet til, at man skal kigge efter andre udfordringer. Der skal være en nerve og et engagement og det har jeg bestemt endnu.”

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: