30. Juli 2010
Forside > SKOSÅLEUGEN > HOLD A > Tvillingeboom i Haarby
Tvillingeboom i Haarby
Det vrimler med tvillinger i Haarby, og for godt 3 måneder siden kom endnu 2 sæt til verden

Det er mange tvillinger i Haarby. Et sæt hedder Mikkeline og Isabella Ringe - sådan hedder et af Haarbys mange tvillingepar. De bor lige op og ned af Haarby bageri – deres far er nemlig bager. I Haarby Bageri arbejder der to piger – de er også tvillinger, bare ikke hinandens. De har også tvillinger i huset ved siden af, og i Mikkelines og Isabellas mødregruppe er der også tvillinger.

Knaldhårdt arbejde

 

- Det første jeg tænkte, da jeg hørte det var tvillinger, var at det nok var knaldhårdt arbejde,  fortæller Mikkeline og Isabellas mor, Kristina Ringe. Men fødslen gik nemt der er kun 5 min., imellem de to, og pigerne sover allerede igennem. Alligevel er Kristina Ringe glad for, at Mikkeline og Isabella har en storebror.

- Det er rart, jeg ved hvordan de siger, når de er sultne, og jeg ved hvad det betyder, når de har ondt i maven. Jeg tror, jeg havde fået et chok, hvis de havde været de første, fortæller Kristina Ringe.

Fridag hos Mormor

 

Selvfølgelig er det et større arbejde at have to spædbørn. - Indimellem kan det være svært at give dem begge to ligeså meget opmærksomhed som den første fik, fortæller Kristina Ringe. Og netop derfor tager en af pigerne på fridag hos mormor en gang imellem. - Så har man lige pludselig kun en baby at koncentrere sig om,  siger Kristina Ringe.

Og da Isabella lader et lille grynt slippe ud, i mens Mikkelines tykke babyben sparker tilfældigt ud i luften, er man ikke i tvivl om, at det helt sikkert er en dag mormoren elsker. 

 

 

 

 

 

 

 


Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: