Hooliganisme handler ifølge Lise Joern, Phd. studerende og forsker i hooliganisme ved Århus Universitet, om langt mere end blot vold og hærværk. Hooliganisme handler i høj grad om fodbold, fællesskab og ikke mindst om magt. Det gælder om at markere sig, vise flaget og kæmpe for sit fodboldhold og sin gruppe.
     "Hooligans er grundlæggende fodboldfans, der leder efter et fællesskab, der er stærkere end det, man finder i de normale fanklubber.” Hun fortsætter, 
     ”Det er utroligt vigtigt for dem, at deres fodboldhold vinder, og sideløbende har de så magtkampene kørende med de andre hooligangrupper." Hun mener at fodbolden og følelsen af magt vægter lige tungt i det at være hooligan.



Jurastuderende blandt hardcore hooligans
Hooligangrupperne bliver dannet på tværs af sociale lag, og stort set alle klasser er repræsenteret indenfor miljøet. Mange kommer fra håndværksbranchen, men folk lige fra direktørstillinger til jurastuderende er også at finde blandt hardcore hooligans.
Tom Carstensen, journalist ved DR Nyheder, har siden 2004 beskæftiget sig med hooliganismen rundt omkring i verdenen. Gennem sit arbejde har han fået et indgående kendskab til de danske hooligangrupper, som han har fulgt på tæt hold. Tom Carstensen mener, at det er det sociale aspekt, der fylder mest i miljøet.
    ”Det er grupper, hvor der er et utrolig tæt, socialt sammenhold. De opnår en identitet forbundet med følelsen af at stå sammen i en gruppe og forsvare hinanden og fodboldklubbens ære og farver.”
De vil gerne stikke ud fra mængden og skabe en form for identifikation, og de får en anerkendelse ved at være med i klubberne, viser Lise Joerns undersøgelser. Tom Carstensen fortsætter,
    ”Spørger man de danske hooligans, siger de selv, at det kun er 10 pct. af det at være hooligan, der handler decideret om vold. De sidste 90 pct. handler om det sociale og om fodbolden.”



Ekstremsport eller rendyrket ondskab
Når hooligangrupper mødes til planlagte, såvel som mere spontane, voldelige opgør, kan man sat på spidsen sammenligne opgørene med en form for ekstremsport. Kampene foregår under forholdsvis kontrollerede forhold, hvor der hersker en form for regelsæt og fairplay. Det er ikke ualmindeligt, at man hjælper den, man netop har slået i gulvet, op på benene igen, og ofte er der aftalt spilleregler om, hvordan man slås.
    ”Generelt bruger man ikke våben, og man slår eller sparker ikke folk, der ligger ned. Det er klart, at der findes nogle brodne kar imellem, så det hænder, at folk nogle gange bruger flasker eller bryder reglerne på andre måder,” forklarer Tom Carstensen.
De rivaliserende grupper kommer dog sjældent alvorligt til skade påpeger både Østjyllands og Københavns politi. Endvidere er det yderst sjældent, at uskyldige personer kommer i klemme eller bliver overfaldet, da grupperne næsten udelukkende går efter hinanden. Ifølge Lise Joern behøver opgørene ikke at komme til en decideret konfrontation, da det er lige så stor en sejr at skræmme modstanderne bort.
John Lorentzen, Politikommisær fra Københavns politi, leder dagligt politiets indsats mod hooligans i København. Han er ikke enig i, at kampe mellem hooligans kan kaldes en ekstremsport.
     ”Det er fuldstændig ude i hampen. Vi vil ikke have grupper, hvor motivet er at gøre skade på hinanden. Det er rendyrket ondskab og perversiteter i min verden.”

Politiet bruger for mange ressourcer
Det er vigtigt, man ikke glorificerer danske hooligans. Mange stammer fra yderst kriminelle miljøer. Ifølge politiet er hooligans en faktor, der skaber stor utryghed både på og omkring de danske fodbold stations.
     ”Det at gå til en fodboldkamp skal være en god oplevelse for alle. Det er vigtigt, at de familier, der kommer for at se fodbold, ikke føler sig utrygge, og det er vores opgave at skabe nogle gode rammer omkring fodbolden” siger vicepolitikommisær Kristian Harlev, leder af specialpatruljen ved Østjyllands politi.
Ifølge Lise Joern er problemet med hooligans i Danmark slet ikke så stort et problem, som det bliver gjort til. Kun omkring 1 pct. af det samlede fodboldpublikum i Danmark består af deciderede hooligans. Lise Joern mener derfor på ingen måde, at de ressourcer, politiet bruger på nedkæmpelsen af hooligalismen i Danmark, er berettiget. Det er ikke ualmindeligt, at der sendes flere hundrede betjente ud til de såkaldte højrisikokampe, men politiet ønsker ikke at offentliggøre, hvor meget det koster danskerne om året.