På trods af klimadebat, dystre Co2 regnestykker og manglende passagerer i den offentlige trafik, har den danske regering valgt at skrotte den internationale miljøtrafikuge, modsat størstedelen af det resterende Europa.     

Over 900 Europæiske storbyer indgår i de internationale bilfri søndage, der kort fortalt går ud på at få Europæerne til at lade bilen stå, opleve glæden ved bilfri gader, og gøre en forskel for miljøet.

Co2 begrænsningen ved bilfri søndage er dog, ifølge miljøorganisationer, ikke meget mere end en dråbe i havet. Det er i højere grad den symbolske værdi der har til hensigt at påvirker europæernes forhold til miljø og trafik.

Alligevel retter miljøorganisationerne en skarp kritik imod regeringen for at have skrottet den danske deltagelse i projektet, og herved symbolsk at vælge bilerne frem for miljøet.

København har imidlertid før lagt asfalt til bilfri dage. Tilbage i 2005, hvor den indre by blev holdt bilfri i tre dage – hvilket da også, paradoksalt nok, resulterede i at byen blev præmieret af EU-kommissionen, for netop at yde det ekstraordinære i miljøets interesse.

At bilfri dage ikke har en direkte effekt på Co2 udslippet er ikke et godt nok argument, for at droppe de bilfri dage. For Tarjei Haaland, der er klima- og energimedarbejder for Greenpeace, er det slet ikke det der er essensen i projektet.

-          Det gode ved bilfrie søndage er, at folk i byen oplever, hvor skønt det er, når der ikke er biler på gaden. På den måde kan det være en interessant og mentalt vigtig oplevelse, siger han.

Den Europæiske miljøtrafikuge finder sted fra d.16 til den 22.september. Det er syvende gang projektet løber af stablen, og det breder sig efterhånden til Asien, hvor bl.a. Seoul og Tokio i år også deltager.