Fem minearbejdere omkom forleden under en brand i en kulmine i det nordøstlige Kina. Men de fem personer er blot et lille tal i den store statistik. De udgør kun mellem 0,0625 og 0,083 %, af de mellem 6-8.000 kinesiske minearbejdere, der dør i mineulykker hvert år, som følge af dårlig sikkerhed.

Men selvom Kina er indehaver af verdensrekorden i flest døde minearbejdere, kan særligt Syd Afrika, sagtens følge med i de deprimerende tal.

Senest i 2007. Hvor en ulykke i minen Elandsskraal, spærrede 2300 arbejdere inde under jorden.

I USA døde der i 2006, 73 minearbejdere. Det svarer til lidt over 12 omkomne mennesker om måneden, eller tre minearbejdere om ugen. Det er høje tal for erhverv, der ellers på papiret, har fagforeninger der skal varetage deres medlemmers sikkerhed.

Fagforeningerne handler ikke

 I USA hedder foreningen ”United Mine Workers of America”. i Syd Afrika hedder den ”National Union of minewokers”, og selv i Kina har man ”Chinas State Administration of work safety”.

Men på trods af fagforeningerne, må mineerhvervet slæbe rundt på nogle dystre statistikker, og det er på trods af at minerne i de pågældende lande, er med til at sikre den nationale økonomi. Kulmineindustrien i Kina og USA, og guld og diamantindustrien i Syd Afrika.

Efter ulykken blandt andet i Syd Afrika 2007, har lederen af ”National Union of mineworkers”, lovet bod og bedring, og det samme har ”China State Administration of work safety”. Men ulykkerne fortsætter. Så sent som i det nordøstlige Kina forleden.

I august i Burkina Faso, døde 31 minearbejdere i en guldmine, og i Mexico har arbejderne i en kobbermine strejket i over et år, på grund af den dårlige sikkerhed.