Krematorierne i Danmark er blevet pålagt et nyt miljøkrav
fra 2009. Røgen fra kremeringerne skal nedkøles ved hjælp af vand, inden røgen
skal renses. Det betyder, at der bliver produceret en masse varmt vand, når man
skal have røggasserne ned i temperatur. Derfor står landets mange menighedsråd
nu med valget, om de vil lade vandet gå til spilde, eller sende det videre til
fjernvarmeværkerne.
Aabenraas menighedsråd har som de første netop vedtaget, at inden
slutningen af år 2010 skal alt det varme vand, der produceres i forbindelse med
deres kremeringer, sendes videre. Det resulterer i at fjernvarmeværket i
Aabenraa om to år får mere at gøre godt med. Helt præcis vil der årligt (på
grund af sognets cirka 1.500 kremeringer red.) blive produceret varme til at
dække hele 23 parcelhuses forbrug.
En etisk debat
Der har været etiske spørgsmål i sagen om at genbruge døde
til opvarmning, men vores svenske naboer har allerede taget skridtet videre og
koblet krematoriet i Råcksta nær Stockholm til deres fjernvarmeværk. Både
kirken, kommunen og befolkningen har været positive. Tilbage i Danmark er
diskussionen godt i gang.
Nogen mener, at det at bruge lig som energikilde minder for
meget om Holocaust, og andre mener, at det er forkert at tjene penge på lig. Dog
mener direktør for Dansk Fjernvarme Jørgen G. Jørgensen ikke, at det er nogen
guldgrube:
»Varmen fra krematorierne er så marginal, at den ikke
repræsenterer nogen økonomisk værdi. Danmarks 31 krematorier foretager omkring
40.000 årlige kremeringer, og varmemængderne herfra svarer i alt til
varmebehovet i 500-600 parcelhuse. Med 1,6 mio. danske husstande tilknyttet
fjernvarmen er den potentielle varme altså bogstavelig talt en dråbe i havet,«
skrev Jørgen G. Jørgensen den 9. juni i år i en kronik i Fyens Stiftstidende.
