30. Juli 2010
Forside > Undreopgave > Hold C > Danske sælgere af Hus Forbi mister penge
Danske sælgere af Hus Forbi mister penge
Udlændinge sælger Hus Forbi, selvom de er ressourcestærke nok til klare andre job. Det er problematisk for de danske, hjemløse sælgere, der taber indtjening og troværdighed.

Hjemløse har fået sværere ved at sælge Hus Forbi  Fotograf: Kristine Sofie Bugbee
Inspireret af artiklen "Hus Forbi inddrager salgskort" / Hus Forbi, sep. 2008

Selvom Hus Forbi har inddraget deres sælgerkort siden den 1. juli i år, så fortsætter udlændinge – hovedsaligt fra Rumænien – med at sælge Hus Forbi. Nogle har kontinuerligt solgt avisen med falske salgskort, selvom alle midlertidige salgskort er udløbet på nuværende tidspunkt.

Hus Forbi udstedte de midlertidige salgskort til udlændinge, med henblik på at de efter et halvt år skulle finde rigtige job i Danmark. Således er det dog ikke gået, og i dag sælger udlændingene stadig Hus Forbi, trods klager fra købere og danske hjemløse.

Tiggerlignende adfærd
- Vi har været vidne til, at de udenlandske sælgere har haft en tiggerlignende adfærd og har haft svært ved at forstå Hus Forbis regler og kommunikere med kunderne, siger Hus Forbis formand, Dieter Sebelin, til Hus Forbi. Og ikke kun køberne har haft problemer med udlændingene.

Også de danske hjemløse mærker et fald i salget af Hus Forbi. Sælger Peter Nielsen, 26, har bemærket, at en del kunder har mistet lysten til at købe Hus Forbi, fordi der har været så mange problemer med sælgerne. De hjemløse har simpelthen mistet troværdighed, fordi det er blevet svært at skelne de ægte hjemløse fra de falske sælgere.

- Det ødelægger alt for os. Jeg oplever ofte, at folk ikke tror på, at jeg er hjemløs, og så gider de selvfølgelig ikke købe avisen af mig, siger Peter Nielsen.


Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: