30. Juli 2010
Forside > Undreopgave > Hold C > Sharia mod flerkoneri
Sharia mod flerkoneri
Med flere koner i hånden end år på bagen, har 84-årige Mohammed Bello udfordret sharia-lovgivningen og risikerer nu dødsstraf. Men siden hvornår er flerkoneri blevet strafbart i en lovgivningsform der i vestlige lande anses for barbarisk og middelalderlig?


Vælg 4
Nigerianske Mohammed Bello Akubakar blev i sidste uge fængslet for "at fornærme religiøs tro" og for  "ulovlige ægteskaber," skriver BBC. Og det på trods af at den tidligere muslimske prædikant for nyligt vandt en retssag, der forbød myndighederne at fjerne ham fra hans ejendom hvis han nægtede at lade sig skille fra 82 af sine 86 koner.
I sharia er der normalt enighed om en grænse for koner der går ved 4 hvis man, vel at mærke, kan behandle dem lige.

Kræfter og evner
I det hovedsagligt shiamuslimske nord-Nigeria blev sharialoven indført i år 2000. Det ironiske er, at Mohammed Bellos særdeles omfattende harem ikke har været i søgelyset i de vestligt orienterede retssystemer, der siden løsrivelsen fra England i 60´erne har eksisteret i landet. Der skulle altså en religiøs domstol, med ry for accept af flerkoneri, til for at bremse Mohammed Bellos polygamistiske livsstil. Mohammed Bello selv forstår ikke afgørelsen:
- Som jeg forstår det, sætter koranen ikke en grænse. Det kommer an på hvad du har kræfter og evner til, siger han ifølge BBC.

Med Allahs hjælp
Selvom han har formået at holde styr på 86 koner og over 170 børn, anbefaler Mohammed Bello dog ikke andre at følge i hans fodspor. Kun ved hjælp af Allahs styrke er det lykkes ham at kontrollere så mange kvinder, siger han til BBC.


Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: