30. Juli 2010
Forside > Undreopgave > Hold A > Aldi og de anderledes kasser
Aldi og de anderledes kasser
Mælk, stangtennissæt og billedrammer er nogle af de mange ting, man kan købe i supermarkedet Aldi. Med det udvalg kan kassesystemet undre.

Det svarer til en tresporet motorvej, der fører ud over en bjergskråning.

Supermarkedet Aldis kasser. Der er et bånd på et par meter, som automatisk transporterer varerne hen til kassedamen. Når kassedamen har scannet pakken med smør, leverpostejen og posen med nødder ind, skal hun stable varerne, så de kan være på et område på 20 gang 20 centimeter. Der er ikke noget bånd efter kassedamen. Ikke som i andre supermarkeder, hvor der udover båndet efter kassen også er en plade i midten, som forhindrer, at ens varer ikke bliver blandet med andres varer.

- Jeg tror det er en tysk ting(Aldi er tyskejet red.), siger Tanja Kolding på spørgsmålet om, hvorfor Aldis kasser ser ud, som de gør. Hun er kassedame i Aldi på Nyborgvej i Odense.

Stort udvalg.

Aldi forretningen på Nyborgvej er indrettet ligesom de fleste andre supermarkeder.

Den røde køledisk med de mest basale varer såsom mælk, kød og pålæg er placeret helt bagerst i butikken. Ligesom brød og frugt og grønt også er det.

Som kunde kan man derfor næsten ikke undgå at komme igennem Aldis midtersektion. Her ligger der i kasser billedrammer, badebassiner, legetøjstraktorer, stangtennissæt og skulpturer i sten, der forestiller en knælende mand.

- Folk plejer dog at komme varerne ned i indkøbsvognen efter, de har betalt, siger Tanja Kolding.

Hun tilføjer dog, at handlende med Aldis blå indkøbskurv ikke har samme mulighed.

I det tilfælde må kassedamen stable.


Skriv en kommentar:
 
Navn:
Emne:
Kommentar:
Captcha: