Kremeringen af 65 personer er nok til at give et parcelhus varme i et år. Denne mulighed har menighedsrådet i Aabenraa valgt at benytte sig af.

Krematoriet i Aabenraa har 1500 kremeringer om året, og dette kan, ifølge formand for menighedsrådet Henrik Alsted, give varme til 23 parcelhuse året rundt.

I Esbjerg er man også begyndt at overveje denne mulighed, og man har i den forbindelse regnet ud, at kommunen kan spare 90.000 kroner årligt ved at benytte sig af alternativet. Men pengebesparelsen er ikke den eneste gode. ”Af hensyn til klimaet og miljøet er det optimalt at genvinde varmen,” siger Henrik Alsted til TV2.

For småligt

I Odense har muligheden for billig og skånsom fjernvarme længe cirkuleret. "Det er fuldstændig barokt i en tid, hvor vi ikke snakker om andet end energibesparelse og global opvarmning, at vi i Odense har en gigantisk radiator stående, der bare tonser energi direkte ud i himmelrummet til ingen verdens nytte," siger byrådsmedlem Thomas Funding (S) til Jyllandsposten.

 Men denne holdning er ikke alle enige i. Fyns biskop, Christian Dickmeiss, mener ikke, det er forsvarligt, at folk skal blive en del af energiforbruget, når de vælger at blive kremeret. "Det virker lidt småligt at forbinde den proces, som en kremering er, med energiøkonomiske overvejelser,” siger han til Jyllandsposten.

Ifølge en undersøgelse TV2 har lavet, siger 4 ud af 5 danskere ja til spørgsmålet, om det er okay at udnytte varmen fra de døde.